Klimaaftryk & bæredygtig mobilitet (E)
SBTi har blåstemplet vores klimaambitioner og vi arbejder målrettet på at reducere vores samlede klimapåvirkning.
Csr Skov
Med blåstemplingen af klimaambitionerne har vi forpligtet os til inden 2030 at reducere CO2-udledningen fra vores egne kilder (scope 1 & 2) med 42 % og fra solgte køretøjers brugsfase (scope 3) med 25 % - begge dele i forhold til 2021.
Vw Elbiler

Vores vigtigste samarbejdspartner, Volkswagen AG, forpligtede sig allerede i 2018 til principperne i Science Based Targets initiative og fremlagde ambitionen om en væsentlig reduktion af udledningen fra hele værdikæden inden 2030 – og CO2-neutralitet i 2050.  

Læs mere hos Volkswagen AG 

I 2022 valgte John Deere også at tilslutte sig Science Based Targets initiative med en tilsvarende forpligtelse til handling. 

Læs mere hos John Deere

For vores eget vedkommende er de største kilder til CO2-udledning brugen af fossilt brændstof til vores egne bilflåder samt elektricitet og opvarmning til vores bygninger. Vi har derfor iværksat en række initiativer på vejen mod ambitionens indfrielse. 

Solceller

Solceller og vedvarende energiforsyning

Elektricitet er omdrejningspunktet i omstillingen fra fossilt brændstof, og med forventningen om en markant stigning i elektricitetsforbruget er vi godt i gang med at installere solcelleanlæg på en række af vores lokationer. Vi forventer med disse solcelleanlæg at kunne producere op til ca. 15 % af vores årlige strømforbrug i Danmark.

I november 2023 underskrev Semler Gruppen en PPA-aftale med Better Energy og bidrager dermed direkte til opførelsen af vedvarende energi i form af en solcellepark ved Fraugde syd for Odense. Parken forventes net-tilsluttet ultimo 2024 og skal levere strøm svarende til ca. 60 % af forbruget for Semler Gruppens detaillokationer i Jylland og på Fyn.

20230606 Semler Skilte Og Bygning 154 Low Res

Ejendomsdrift

Semler Gruppen investerer løbende i energibesparende foranstaltninger i koncernens ejendomsportefølje. På alle ejendomme er der i 2023 blevet opsat fjernaflæselige forbrugsmålere med henblik på optimeret udnyttelse af elektricitet, opvarmning og vand.  

Bilflåder og opladning

Som en naturlig del i driften af vores forretning administrerer Semler Gruppen flere flåder fx firmabiler til medarbejdere, demonstrations- og udlejningsbiler, diverse funktionskøretøjer mv. 

Firmabilspolitikken er sammensat, så medarbejderne fortrinsvis kører i el- og lavemissionsbiler. Demonstrationsflåden afspejler de nyeste modeller, men er også på forkant med kundernes efterspørgsel og udgøres dermed af en stigende andel af elbiler. 

GoToZero Retail

Vores vigtigste leverandør, Volkswagen AG, investerer massivt i projekter og tiltag, som skal nedbringe miljøbelastningen fra hele værdikæden. I Semler Gruppen deltager vi aktivt i projektet GoToZero Retail, der adresserer CO2-udledningen fra forhandler- og servicepartnernettet. 

End-of-life og genanvendelse

Semler Gruppen og det autoriserede netværk af forhandlere og servicepartnere af de mærker, vi repræsenterer, samarbejder med virksomheden Stena Recycling, der varetager korrekt og miljømæssigt forsvarligt ophug og genbrug af udtjente biler. Moderne processer sikrer i den forbindelse, at hele 95 % af en skottet bil kan genanvendes. 

Drone

Droner

Holo A/S, der er en del af forretningsenheden Semler Mobility Solutions, har gennemført to forsøg, der giver en forsmag på fremtidens mobilitetsløsninger: 

  • HealthDrone: Projektet har givet indsigt i mulighederne for at transporterer blodprøver, medicin og medicinsk udstyr mellem Ærø og Fyn. Læs mere: Hjem - Sundhedsdroner
  • CargoDrone: I samarbejde med Ørsted og DSV har Holo A/S testet mulighederne for at levere kritiske reservedele direkte til offshore vindturbiner ved Anholt.  

For begge projekter gælder, at logistikken afvikles langt hurtigere, omkostningseffektivt og potentielt 

med en lavere miljøbelastning end normal transport med bil og færge over land og sø.