Business Support

Semler Sprog

Hvad hedder en kardanaksel på tysk? Eller en tandrem på engelsk? Det behøver du slet ikke bekymre dig om, for det hjælper vi dig med hos Semler Sprog.
Semler Sprog er din professionelle partner til oversættelse af bilteknik – i og uden for bilen.
Vw Interiør1
Høj kvalitet

Vores erfarne oversættere er uddannet cand.ling.merc. og har direkte adgang til ekspertviden om bilteknik.

Hurtig og fleksibel levering

Vi leverer hurtigt og garanterer, at aftalte deadlines overholdes.

Dialog

Vi prioriterer en god og dækkende dialog, både ved opstart og løbende i processen.

Semler Sprog Headphones

Sprognørder med kærlighed til biler.

Hos Semler Sprog er vi sprognørder med stor kærlighed til bilteknik. Vi ved, at selv de mindste detaljer er afgørende for, om tekniske tekster er forståelige og formår at overlevere den intenderede viden. Derfor anvender vi de nyeste værktøjer og sikrer altid et sammenhængende og konsekvent sprogbrug.

Som en del af Danmarks største bilimportør har vi adgang til specialister i alle forgreninger af bilteknik – fra bremsekaliber til bagsædevarme. Vi er med på udviklingens forreste række og kender tendenserne i markedet, fordi vi ikke kun har en passion for sprog, men også for biler.

Det er ikke bare Google Translate at oversætte bilteknik.

Vi møder to tilgange til oversættelse: Enten at man da bare kan bruge Google Translate, fordi det fungerer efterhånden ret godt, eller en opfattelse af, at vi starter fra bunden med Gyldendals røde hver gang.

Sandheden er, at det er langt mere komplekst. Vi har naturligvis en hukommelse med alle tidligere anvendte tekniske termer, så automatisering er allerede en del af vores hverdag, men der er brug for detaljekærlighed og finjustering og terminologisk ensretning, for at tekniske tekster giver mening – og det kan en computer ikke klare alene.

Det er måske ikke så vigtigt for dig, hvordan vi rent praktisk arbejder, men mere hvad du kan forvente af resultatet. Og det er forståelige tekniske oversættelser, som er konsekvente i deres terminologi. Og så betaler du for det, du får – hvis vi fx leverer version 1 med 1000 ord, men du efterfølgende tilføjer 200 nye ord i version 2, der så består af 1200, så betaler du kun for de 200 nye ord i version 2.

Semler Sprog Book

Vi kan hjælpe med alle slags oversættelses- opgaver i og omkring biler som fx

  • Kommunikationen i bilen
  • Displaytekster
  • Brugergrænseflader
  • Apps
  • Stemmestyring
  • Instruktionsbøger
  • Værkstedslitteratur
  • Salgskataloger
  • Uddannelsesmaterialer
  • Juridiske tekster

Og meget mere...

Services

Semler Sprog er et oversættelsesbureau med speciale i oversættelse af biltekniske tekster.

Vores opgaver spænder fra oversættelse af hjemmesider, reklamefilm, navigationssystemer, værkstedssoftware og IT-programmer til mere traditionelle opgaver som oversættelse af instruktionsbøger, værkstedsmanualer, salgskataloger, uddannelsesmateriale, kontrakter, betjeningsvejledninger mm.

Over 100 års erfaring

Tilsammen har vi over 100 års erfaring fra bilbranchen. Vi har godt nok fordelt årene på flere skuldre, men fælles for hele vores team er, at vi har solid erfaring med oversættelse af biltekniske tekster.

Hvilke sprog kan vi?

Vi håndterer tysk, engelsk, fransk og de skandinaviske sprog.

Er du en dygtig og stabil freelanceoversætter med sproglige kompetencer i topklasse og erfaring med anvendelse af sprogteknologiske værktøjer, hører vi gerne fra dig.
Kontakt
Head of Translation