Semler Mobility Solutions
Vi har eksisteret i mere end 100 år, hvor vi primært har importeret og solgt biler. Men alting forandrer sig, og derfor investerer vi massivt i fremtidens mobilitetsløsninger.
Den teknologiske udvikling går rigtig stærkt, og det, vi betragtede som science fiction i går, er hverdag i morgen. I vores egen kontekst ser vi det derfor som en helt naturlig udvikling, at både ejerforholdet og anvendelsen af en bil kommer til at ændre sig i fremtiden.
I 2015 søsatte vi en innovationsdivision under navnet Semler Innovation, hvis formål er at agere rugeplads for nye forretningsmodeller for mobilitetsydelser.
I dag kalder vi det Semler Mobility Solutions og dækker både afprøvede og mere eksperimenterende mobilitetsløsninger.
Semler Mobility Solutions består i dag af virksomhederne :Dribe, Connected Cars, Holo, Enterprise Rent-A-Car og RTT.

:Dribe – en helt ny måde at have bil på.
Med :Dribe kan du få bil på abonnement til en fast månedlig pris, hvor alt er inkluderet undtagen brændstof. Et bilabonnement hos :Dribe gør det nemmere at have og ikke mindst skifte bil, når du har brug for det, da du kun binder dig til bilen i 30 dage.
Dribe medlemskabet giver dig adgang til Garagen, hvor du kan vælge din hverdagsbil, og hvis du skal noget særligt, kan du vælge en af :Dribes mere specielle biler. Blandt Special Rides finder du fx transporteren, sportsvognen eller motorcyklen.

Connected Cars
Connected Cars så dagens lys i 2016 og er en tech-virksomhed med ambitionen om at forandre fremtidens mobilitet.
Connected Cars tilbyder intelligent monitorering af køretøjer for både værksteder og flådeejere samt en bedre køre- og serviceoplevelse for bilisterne.
Missionen er at gøre mobilitet mere sikker, bæredygtig og nem ved hjælp af dataindsamling og -deling. I praksis vil vi etablere det mest omfangsrige økosystem for mobilitetsinnovation ved at forbinde millioner af brugere og hundredevis af organisationer baseret på verdens største datasæt fra biler i hele verden.

Holo
Holo arbejder med selvkørende teknologi og har en ambition om at give dig mulighed for at flytte dig fra A til B, når det passer dig.
Selvkørende køretøjer lyder måske stadig som science fiction, men hastigheden på den teknologiske udvikling gør, at vi ikke skal se meget mere end få år ud i fremtiden, før du kan bestille nem, hurtig og sikker selvkørende transport.
I Semler Gruppen vil vi være med til at drive fremtidens mobilitetsmarked og vi tror, at selvkørende biler, busser og droner er fremtiden.

Enterprise Rent-A-Car
Enterprise Rent-A-Car er verdens største udbyder af biludlejning og i Danmark, Sverige og Norge er franchisen af Enterprise ejet af Semler Gruppen under virksomheden Shared Mobility A/S.
Selskabets aktiviteter påbegyndte med etableringen i Københavns Lufthavn primo 2015, og er i dag til stede i lufthavnene i København, Aalborg, Billund og Arhus. Dertil kommer udlejning fra lokationer i flere af de største danske byer. Vi er desuden til stede i de to største lufthavne i Sverige og Norge hhv. Arlanda i Stockholm og Gardermoen i Oslo. I 2022 er der også åbnet for biludlejning på Færøerne.

RTT
Totalleverandør til autobranchen
RTT er førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el, pladeværksted og taxi-opbygninger.
På indoor og outdoor media leverer RTT bl.a. materialer til showrooms, kampagneaktiviteter og billboards.
RTT er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 mennesker.