Karriere
Mobilitet er mange ting, og hos Semler findes der mange veje i mål. Uanset hvilken rute du vælger, er du sikret en plads i førersædet for mobilitet. Ambitionsniveauet finder vi ud af i fællesskab.
Vi kan ikke nødvendigvis spå om fremtiden for mobilitet, men vi ved, at med god ledelse bliver vejen i mål kortere. Og hos Semler bliver du en del af en koncern, hvor mere end 85% af dine kolleger synes, at de har en god leder. For fortsat at lede og levere fremtidens mobilitet, har vi nemlig brug for de dygtigste kolleger og ledere, der har lyst til at udvikle sig sammen med os.
Med over 3.000 medarbejdere sker det ikke af sig selv.
Vi arbejder målrettet for at sikre dig de bedst mulige ledere med skræddersyede lederuddannelser og -programmer, der fokuserer på bæredygtig ledelse. Vi har også en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst hjælper vi dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.
Måske er det derfor, at flere af vores kollegaer kan fejre både 10, 20, 30 og sågar 40 års jubilæum? Hos Semler står karrieren aldrig stille, og vi er sammen om at komme i mål.
Vores muligheder bliver flere,
når vi tager fælles ansvar
Hvad enten du trives bedst med olie på hænderne, fødderne på salgsgulvet, hovedet i et regneark eller øjnene på bundlinjen, så er vi på samme hold. Fra Agro til Audi spiller vi hinanden bedre og deles om ansvaret.
Med en trio af tryghed, tillid og trivsel opfordrer vi vores kollegaer til at tage ansvar for deres faglige områder. Har du lysten til at gå forrest med nye initiativer, der udvikler både forretning og dig selv, kan du regne med støtte fra din ledelse og finde ro i at vide, at det er ok at fejle - så længe vi lærer af vores fejl. Hos Semler er selvkørt velkørt.
Få rabat på bilkøb til dig selv og din nærmeste familie. En fordelagtig finansiering er naturligvis med i købet.
Du får også en god pris på tilbehør, reservedele, brændstof, ladeboks og opladning.
Det er ikke kun bilen, der skal vedligeholdes. Det skal dine kompetencer også. På Semler Academy kan du deltage i en lang række kurser og certificeringer.
Du kan også holde dig gratis opdateret med vores forskellige nyhedsabonnementer.
Gennem VISMA Logbuy har du adgang til attraktive rabetter på rejser, oplevelser, tøj, ting til hjemmet og meget andet.
Vi har desuden forskellige rabatordninger med hotelkæder, taxakørsel og billeje.
Fordi vi passer godt på vores vigtigste aktiver, og du er en af dem.
8% af vores medarbejdere skifter job internt i Semler Gruppen hvert år.
På tværs af Semler Gruppen finder du fællesskaber om alt fra motorcykler og veteranbiler til fiskeri og cykling.
Semler under kølerhjelmen
Med mere end 100 års erfaring og over 3.000 kolleger er vi vant til en hverdag i konstant bevægelse.
Som gruppe har vi efterhånden veteran-status, men næsen for købmandsskab, fornemmelse for brands, skiftende forbrugsmønstre, industrielt knowhow og dyb viden om teknologi holder os i front.
I dag er Semler Gruppen meget mere end import og salg af biler. Landbrugs- og entreprenørmaskiner, digitale løsninger og selvkørende teknologier er en voksende del af forretningen, og vi er altid på udkig efter de rette talenter, der har modet, ambitionen og evnerne, der skal til for at forme de næste 100 år for Semler Gruppen.
Hver fjerde nye bil på de danske veje kommer fra Semler. Vi leverer også landmændenes og entreprenørernes foretrukne maskiner, så når det kommer til kolleger, er vi lige så forskellige som vores brands og forretningsområder.
Mød nogle af de kolleger, der er med til at sætte Semler i bevægelse.
For Redzep, Steven, Kaare, René, Majbritt, Jacob og Nikolaj er få dage er ens, mens mulighederne er mange.
Steven Olsen, karrosseritekniker hos Skadecenter København
Kaare Munch-Tranholm, IT Security Specialist hos Semler IT
René Bødtker, Head of Hardware & Software hos Connected Cars
Majbritt Winberg, Head of Cleaning hos Enterprise
Jacob Bach, Afdelingsleder hos Semler Agro
Nikolaj Delfs, salgsrådgiver hos Skoda Køge
I Semler Gruppen er vi lige så forskellige, som vi er mange. Og vi arbejder målrettet på at være en inkluderende arbejdsplads med plads til alle og lige muligheder for udvikling.
Vi er for eksempel certificeret som læse- og skrivevenlig arbejdsplads og tilbyder hjælpemidler til at læse og skrive til alle kolleger og deres familier.