12. december 2024
Volkswagen
Volkswagen Erhvervsbiler er markedsledende i det elektriske segment for varebiler. Nu styrker mærket sin position med introduktionen af den nye e-Transporter, der tilbydes med flere forskellige drivlinjer og to karrosserilængder til priser fra 309.995 kr. ekskl. moms.
Elektrificeringen af erhvervslivets flåde af varebiler ruller derudaf, og Volkswagen Erhvervsbiler er med helt fremme og har sat et solidt aftryk på salget af elektriske varebiler i Danmark. ID. Buzz Cargo har været spydspids for Volkswagen Erhvervsbilers elektriske offensiv, og det har den gjort med så stor succes, at modellen i 2024 (ÅTD) har en markedsandel på over 30 % i det elektriske segment. Sammen med van-versioner af ID.3 og ID.4 har Volkswagen Erhvervsbiler en markedsandel på næsten 40 %, og med introduktionen af den nye e-Transporter i starten af 2025 står mærket stærkt i forhold til at forsvare sin position som markedsleder i det elektriske segment.
Introduktionen af den nye e-Transporter giver Volkswagen Erhvervsbiler flere strenge at spille på, da Transporter for første gang tilbydes både med dieselmotor og elmotor. Samtidig styrker introduktionen af e-Transporter Volkswagen Erhvervsbilers program af fuldelektriske varevogne, der nu favner bredere, idet e-Transporter kommer med tre forskellige drivlinjer, to karrosserivarianter og en højere lasteevne, der betyder, at den kan dække et bredere kørselsbehov.
Den nye e-Transporter fra 309.995 kr. ekskl. moms
Den nye e-Transporter kommer i tre motorvarianter med 136 hk, 218 hk og 286 hk, og alle tre varianter trækker på baghjulene. De er udstyret med et batteri på 64 kWh (netto), der giver en rækkevidde op til 330 km (WLTP), og med en maksimal DC-ladeeffekt på 125 kW kan batteriet oplades fra 10 til 80 % på 40 minutter.
Priserne på den nye e-Transporter:
Kassevogn kort Comfort
136 hk: 309.995 kr. ekskl. moms
218 hk : 319.995 kr. ekskl. moms
286 hk : 329.995 kr. ekskl. moms
Merprisen for e-Transporter med langt karrosseri (40 cm længere akselafstand) er 5.000 kr. på alle motorvarianter.
Mere rummelig, højere lasteevne og udstyrsniveau
Den nye e-Transporter udmærker sig blandt meget andet ved at være længere (+146 mm) og bredere (+128 mm) end den udgående Transporter, hvilket giver et 10 % større varerum, der nu rummer fra 5,8 m3 til 9,0 m3afhængig af karrosserivariant. Det betyder også, at lasteevnen er op til 1.090 kg mod cirka 750 kg i en ID. Buzz Cargo, og dermed har Volkswagen Erhvervsbiler nu en varevogn for kunder, der ønsker at køre elektrisk, men som har behov for at kunne transportere mere. e-Transporter udmærker sig også ved at have en maksimal anhængervægt på 2.300 kg.
Arbejdsdagen bag rattet af den nye Transporter er blevet mere komfortabel og nem. Førerkabinen er blevet mere rummelig, fordi håndbremsen er afløst af en knap på instrumentbordet, hvilket frigør gulvplads. Førerpladsen er 100 % digital og udgøres af et 12” instrumentdisplay og et infotainmentsystem med 13” touchskærm, der er intuitiv at betjene og giver et godt overblik over bilens mange funktioner.
Standardudstyret er også løftet til et nyt niveau, og en Transporter kommer blandt meget andet med 12” digital instrumentering, infotainmentsystem med 13” touchskærm, bakkamera, fjernlysassistent, Keyless start og Lane Assist. Volkswagens store udbud af assistentsystemer på både personbiler og erhvervsbiler har fået mange lovprisninger, og til en attraktiv merpris tilbydes førerassistentpakker med adaptiv fartpilot, Side Assist med manøvrebremsefunktion og 360 graders kamera.
Du finder den komplette prisliste på e-Transporter her: