Ny direktør for SEAT & CUPRA i Semler Mobility Import

22. marts 2023

SEAT

Christian Sauer er ny direktør for SEAT og CUPRA i Semler Mobility Import. Her får han det overordnede ansvar for at realisere det stærke vækstpotentiale for de to brands i det danske marked.

De to fremadstormende spanske bilmærker SEAT og CUPRA får ny direktør. Valget er faldet på Christian Sauer, der er hentet internt i Semler Mobility Import. Han har de seneste 11 år indtaget stillinger i Volkswagen Danmark og kommer fra en stilling som Head of Commercial, hvor han har haft det kommercielle ansvar for både produkt- og volumen planlægning med Volkswagen AG.

Lars Kornelius, der er adm. direktør i Semler Mobility Import, glæder sig over udnævnelsen:

Christian kommer med solid erfaring fra sit 11-årige virke hos Volkswagen i Danmark. Her har han med sin strategiske indsats og tilgang været stærkt involveret og medvirkende årsag til, at Volkswagen har indtaget pladsen som Danmarks mest solgte mærke siden 2011. Disse egenskaber skal nu videreføres hos SEAT og Cupra, hvor vi ser store potentialer, blandt andet med mange, nye elbiler på vej. Jeg er sikker på, at Christian sammen med det dygtige team kan løfte de to mærkers position i markedet”.

Som ny direktør skal Christian Sauer sætte retningen og realisere potentialet for de to brands. Blandt andet kommer CUPRA med otte nye modeller inden for de næste 36 måneder, hvoraf flere er nye elektriske varianter. Det er en udfordring, som Christian Sauer ser frem til at løfte.

SEAT og Cupra er to af de mest spændende brands i markedet. Der er virkelig potentiale for at hente markedsandele med gode market-fit modeller og nye varianter på vej. Jeg glæder mig til at arbejde med det dygtige team og få endnu flere danskere til at vælge Cupra og SEAT-varianter”.

Christian Sauer har en HD i Financial Management and Process Management fra Copenhagen Business School og har desuden gennemgået interne uddannelsesforløb inden for ledelse i Semler Gruppen.

Kort om Christian Sauer

  • 42 år
  • Gift med Helena og har to døtre
  • Bor i Hvidovre
    • Erfaring:

      2021-2023: Head of Commercial, Volkswagen Danmark

      2018-2021: Senior Manager, Volkswagen Danmark

      2016-2018: Senior Product Manager, Volkswagen Danmark

      2012-2016: Product Manager, Volkswagen Danmark

      2011-2012: Product Manager, Telia Danmark A/S

      2009-2011: Product Specialist, Telia Danmark A/S

      2006-2009: Product Manager, CC:factory ApS

      2005-2006: Headcount Analyst, Microsoft Danmark