Nu kan man bestille Elroq 60 og Sportline

02. januar 2025

Skoda

Der er nu føjet tre nye modeller til Škodas Elroq-modelprogram: Elroq 60, Elroq 60 Sportline og Elroq 85 Sportline. Alle med samlet 5 års garanti/150.000 km*. Elroq kan ses til Škoda-forhandlernes Åbent Hus i weekenden.

Škodas Elroq-modelprogram er med ét slag blevet mere end fordoblet. Ligesom Elroq 50 og Elroq 85 kan man nu også bestille Elroq 60, Elroq 60 Sportline og Elroq 85 Sportline.

Elroq 60’s frapris på 264.995 kr. har været kendt et stykke tid, men nu er privatleasingprisen og den officielle WLTP-rækkevidde også klar. Således kan man privatlease Elroq 60 fra 3.495 kr.** pr. måned med en udbetaling på 9.995 kr. Det er med en privatleasingaftale på 48 måneder og 10.000 km om året.

Rækkevidden på op til 426 km (WLTP) opnås med et fuldt opladet batteri på 63 kWh (59 kWh netto). Batteriet kan lynlades på 24 minutter (10-80 procent) med op til 165 kW DC og lades med 11 kW AC med en ladeboks. Elmotoren på bagakslen yder 204 hk (150 kW)/310 Nm, og Elroq 60 må trække en anhænger med bremser på 1.000 kg. Topfarten er 160 km/t.

Standardudstyret i Elroq 60 omfatter bl.a. varmepumpe, 19” alufælge, 13” infotainmentskærm, Travel Assist med adaptiv fartpilot, navigation, trådløs Apple CarPlay, Driving Mode Select, parkeringssensorer for/bag, bakkamera, 2-zonet Climatronic-klimaanlæg, Phone Box med trådløs opladning, Kessy Advanced (nøglefri betjening), multifunktionsrat med varme, alarm, elektrisk børnelås i bagdøre, 2 x USB-C bag, Sunset – mørktonede tonede ruder bag og anhængerforberedelse.

Elroq Sportline fra 284.995 kr.

Samme udstyr får man med de nye Elroq 60 Sportline og Elroq 85 Sportline, men de to modelvarianter har desuden et sportsligt touch, hvor der er kræset ekstra for detaljerne. Således har Sportline-modellerne 20” alufælge, og tagrælingen, detaljer ved forkofangeren og sidespejlene – med velkomstlys – er blank sorte.

Indvendigt forkæler interiøret med Design Selection Sportline, der byder på bl.a. sportsforsæder, indtræk af Suedia/leatherette og pedalkapper i aludesign. Desuden har Sportline-modellerne sportsmultifunktionslæderrat med varme og paddles for rekuperation samt ambiente-belysning.

Elroq 60 Sportline koster fra 284.995 kr., mens Elroq 85 Sportline koster fra 334.995 kr. Prisforskellen afspejler en kraftigere motor, større batteri og længere rækkevidde hos Elroq 85 Sportline. Således har den et batteri på 82 kWh (77 kWh netto), som giver en rækkevidde på op til 570 km (WLTP). Det kan lynlades på 28 minutter (10-80 procent) med op til 175 kW DC og lades med 11 kW AC med en ladeboks. Elmotoren yder 286 hk (210 kW)/545 Nm, og Elroq 85 Sportline må trække en anhænger med bremser på 1.000 kg. Topfarten er 180 km/t.

Åbent Hus med Elroq i udstillingen

Škoda Elroq – i form af Elroq 85 – kan opleves til Škoda-forhandlernes Åbent Hus de kommende to weekender, hvor den står i udstillingen. Elroq-modeller til prøvekørsel forventes at ankomme op til vinterferien i februar. Til gengæld er der rig mulighed for at køre en tur i Enyaq 85 Drive, som fås fra 339.995 kr. Og ikke mindst kan man glæde sig over, at uanset hvilken ny elbil man forelsker sig i hos en autoriseret Škoda-forhandler, så har den nu samlet 5 års garanti/150.000 km*.

*Samlet garanti i 5 år/150.000 km ved materiale- og fabrikationsfejl på batterielektriske biler (BEV) solgt af Škoda Danmark til en af Škoda Danmarks autoriserede forhandlere og udleveret af forhandleren efter den 19.12.24. De første 2 år dækkes af fabrikantens garanti, de næste 3 år dækkes af Škoda Danmark igennem vores autoriserede servicepartnere i Danmark, Grønland og på Færøerne. Garantien omfatter ikke Plugin Hybrider (PHEV), digitale tjenester og services, indefra kommende gennemtæring, ekstraudstyr, naturligt slid eller sliddele, lak, højvoltsbatteri eller vejhjælp. Højvoltsbatteriet er omfattet af fabrikantens 8-årige garanti og op til 160.000 km. Se øvrige vilkår og begrænsninger på skoda.dk/garanti

**Priseksempel: Mdl. ydelse fra 3.495 kr./md. Førstegangsydelse 9.995 kr. Mindstepris bindingsperiode (12 md.) 52.535 kr.Vist med ekstraudstyr. Vejl. udsalg gælder Elroq 60 v. 10.000 km. så længe lager haves. Totalomk. (48mdr.) 178.355 kr. Privatleasing via VWSF. Se vilkår skoda.dk/privatleasing. Inkl. Service - og Rep.abn. BS-betaling forudsættes. Ekskl. CO2-ejerafgift: 420 kr. Batteri 59 kWh, ydelse 204 hk. Forbrug v/bl. kørsel 15,8 kWh/100 km. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og ekstraudstyr.