Nu får man en samlet garanti i 5 år/150.000 km ved materiale- og fabrikationsfejl for elbiler solgt af Škoda Danmark til en af Škoda Danmarks autoriserede forhandlere og udleveret af forhandleren efter den 19.12.24*. Det gælder også den nye Enyaq 85 Drive, som er omdrejningspunktet for forhandlernes Åbent Hus de to første weekender i januar.
Garanti er en ekstra tryghed. Nu får man endnu mere tryghed, når man køber en ny elbil hos sin lokale Škoda-forhandler. Nu får man nemlig en samlet garanti i 5 år/150.000 km ved materiale- og fabrikationsfejl for elbiler.
”Vi er glade for at introducere den forlængede garanti. Vores kunder vælger i høj grad Škodas elbiler, fordi de er et trygt køb – både økonomisk, praktisk og sikkerhedsmæssigt. Nu styrker vi endnu et element i trygheden – nemlig garantien,” siger Thomas Bruun, direktør for Škoda Danmark, og tilføjer:
”I en verden med uro er det rart med ekstra ro på bilkøbet.”
Åbent Hus med Enyaq 85 Drive
Den samlede garanti i 5 år/150.000 km ved materiale- og fabrikationsfejl for elbiler solgt af Škoda Danmark til en af Škoda Danmarks autoriserede forhandlere og udleveret af forhandleren efter den 19.12.24* gælder alle modelvarianter af Enyaq og Elroq. Således også den nye Enyaq 85 Drive, som er omdrejningspunktet for Škoda-forhandlernes Åbent Hus i weekenderne 4.-5. og 11.-12. januar.
”Det bliver en god måde at starte det nye år. Man kan sætte sig bag rattet og prøvekøre vores attraktive Enyaq 85 Drive, ligesom man kan opleve vores helt nye Elroq i udstillingen. Alt sammen toppet med en længere garanti,” siger Thomas Bruun.
Enyaq 85 Drive fra 339.995 kr.
Škoda Enyaq 85 Drive koster fra 339.995 kr.** og har alt det standardudstyr, som de fleste ønsker sig i en ny elbil. Det er f.eks. 19” alufælge, adaptiv fartpilot, Drive Mode Select, Climatronic-klimaanlæg med 3 zoner, trådløs Apple CarPlay, Phone Box med trådløs opladning, bakkamera, Kessy Advanced-nøglefri betjening, multifunktionslæderrat med varme, anhængerforberedelse og varmepumpe. Dertil kommer sikkerhedsassistentsystemer som Side Assist, Crew Protect Assist, Traffic Sign Recognition og træthedsregistrering.
Enayq 85 Drive har en elmotor med 286 hk, et batteri på 82 kWh (77 kWh netto) og lynopladning på 28 minutter (10-80 %) med op til 175 kW DC. Rækkevidden er op til 575 km (WLTP), og vælger man Enyaq Coupé 85 Drive, som koster fra 354.995, kan man køre op til 584 km (WLTP) på en fuld opladning.
Ønsker man at privatlease Enyaq 85 Drive, fås den fra 3.995 kr.*** pr. måned med en udbetaling på 9.995 kr. Det er med en privatleasingaftale på 48 måneder og 10.000 km om året. Tilsvarende kan man privatlease Enyaq Coupé 85 Drive fra 4.195 kr. om måneden.
*Samlet garanti i 5 år/150.000 km ved materiale- og fabrikationsfejl på batterielektriske biler (BEV) solgt af Škoda Danmark til en af Škoda Danmarks autoriserede forhandlere og udleveret af forhandleren efter den 19.12.24. De første 2 år dækkes af fabrikantens garanti, de næste 3 år dækkes af Škoda Danmark igennem vores autoriserede servicepartnere i Danmark, Grønland og på Færøerne. Garantien omfatter ikke Plugin Hybrider (PHEV), digitale tjenester og services, indefra kommende gennemtæring, ekstraudstyr, naturligt slid eller sliddele, lak, højvoltsbatteri eller vejhjælp. Højvoltsbatteriet er omfattet af fabrikantens 8-årige garanti og op til 160.000 km. Se øvrige vilkår og begrænsninger på skoda.dk/garanti
**Vejl. udsalgspris gælder Enyaq 85 Drive, så længe lager haves. Vist med ekstraudstyr. Den viste bil, Enyaq Premium, fås fra 379.995 kr., 77 kWh, ydelse 286 hk. Forbrug v/bl. kørsel 15,4 kWh/100 km. Rækkevidde op til 575 km. Halvårlig CO2-ejerafgift 420 kr. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og ekstraudstyr. Forv. leveringstid 3 mdr. Se mere på www.skoda.dk.
*** Priseksempel Enayq 85 Drive: Mdl. ydelse fra 3.995 kr./md. Førstegangsydelse 9.995 kr. Mindstepris bindingsperiode (12 md.) 58.535 kr. Vist med ekstraudstyr. Vejl. udsalg gælder Enyaq 85 Drive v. 10.000 km. så længe lager haves. Totalomk. (48 mdr.) 202.355 kr. Privatleasing via VWSF. Se vilkår skoda.dk/privatleasing. Inkl. Service - og Rep.abn. BS-betaling forudsættes. Ekskl. CO2-ejerafgift: 420 kr. Batteri 77 kWh, ydelse 286 hk. Forbrug v/bl. kørsel 15,4 kWh/100 km. Den viste bil, Enyaq Premium, fås fra 4.295 kr./md totalomk. (48 mdr.) 216.755 kr. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og ekstraudstyr.