Den nye CUPRA Tavascan: en drøm går i opfyldelse

21. april 2023

SEAT

CUPRA Tavascan bliver den første af tre nye helte, der skal markere starten på en ny æra for CUPRA. Afledt direkte fra konceptbilen der, på Frankfurt Motorshow i 2019, blev præsenteret som CUPRAs drøm, bliver Tavascan synonym med disruption og en unik vision om CUPRAs fuldelektriske fremtid.

Tavascan bliver CUPRAs anden fuldelektriske model og mærkets første elektriske SUV-coupé. CUPRA Tavascan udtrykker CUPRA's elektrificerede vision og viser CUPRAs stærke designsprog med sportslige proportioner både indvendigt og udvendigt.

"Brandets rejse mod elektrificering er vores ustoppelige impuls - det er hjertet i alt, hvad vi gør. CUPRA transformerer sig selv til et fuldt elektrificeret brand inden 2030. Der kommer så mange fornuftbaserede elbiler på markedet. Det er ikke det, CUPRA handler om" siger Wayne Griffiths, CUPRA-CEO:

"I 2019 havde vi en vision om at genopfinde elektrificering: Vi ville vise verden, at elektriske biler kunne være sjove og sexede, med et fantastisk design, samtidig med at de leverede en unik sportslighed. Dengang var det måske kun en drøm. Nu, med CUPRA Tavascan, går vores drøm i opfyldelse."

CUPRA Tavascan er baseret på Volkswagen Group's MEB-platform og integrerer den nyeste teknologi, som omfatter både drivlinje, chassis, sikkerhed, connectivity og bekvemmelighed - alt sammen med en unik pakke, designet til en ny generation af bilister.

CUPRA Tavascan byder på en sportslig køreoplevelse takket være DCC Sport dynamisk chassis-teknologi, sportsundervogn og progressiv styring.

Tavascan vil være tilgængelig i to kraftfulde versioner; henholdsvis 210 kW (286 hk) og 250 kW (340 hk). Den mest kraftfulde udgave inkluderer dual-motor firehjulstræk og en rækkevidde på op til 550 km takket være et 77 kWh batteri.

Digitaliseringen spiller også en central rolle i CUPRA Tavascan og kommer med den største tilgængelige skærmstørrelse på 15" i en CUPRA-model hidtil. Infotainmentsystemet er meget tilpasseligt og integrerer et nyudviklet Human Machine Interface (HMI). CUPRA Tavascan har også et 12-højttalers lydsystem udviklet i samarbejde med det anerkendte Sennheiser.

Sikkerhed og bekvemmelighed er i fokus med en række avancerede førerassistentsystemer, herunder Connected Travel Assist, der forbedrer ydeevnen af systemet gennem data fra clouden. Automatisk vognbaneskift er også tilgængelig, hvilket giver en større komfort under kørsel på motorvejen. CUPRA Tavascan inkluderer også avancerede parkeringsfunktioner, herunder fjernstyret parkeringshjælp (RPA).

CUPRA Tavascan er designet og udviklet i Barcelona og vil blive produceret på Volkswagen Group's Anhui-fabrik i Kina, der er en state-of-the-art global innovationshub for e-mobilitet. Tavascan forventes at starte produktion i slutningen af 2023, og at kunne udbydes på det danske marked i løbet af 2024.

CUPRA Tavascan er den ultimative drøm for enhver bilentusiast, der ønsker en elektrisk SUV-coupé med en sportslig køreoplevelse og den nyeste teknologi.