Den nye Audi Q5 i Danmark

07. marts 2025

Audi

Audi Danmark er nu klar med priser på den populære SUV, der blev præsenteret i tredje generation i efteråret, og som både fås i en SUV og i en Sportback version. Audi Q5 kan fx privatleases til en ydelse fra 6.895 kr./md og en førstegangsydelse på 15.000 kr.*

Den nyeste generation er samtidig den første SUV baseret på Premium Platform Combustion (PPC), og effektive benzin- og dieselmotorer er blevet endnu mere brændstoføkonomiske takket være den nye MHEV plus-teknologi. Q5 har i den nye generation bl.a. fået helt nyt interiør med et moderne infotainmentsystem og betjeningskoncept samt digitale lyssignaturer og 2. generation OLED-baglygter.

I Danmark er der gang i salget af elbiler, men 48% af alle de biler, der blev solgt på det danske marked i 2024, var fortsat med forbrændingsmotor. Til alle de danskere, der på nuværende tidspunkt ikke er klar til at tage springet over i en elbil, eller som står i en situation, hvor deres boligsituation eller kørselsmønster gør en elbil til et upraktisk valg, står den nye Audi Q5 klar i en mere praktisk udgave end nogensinde. Blandt andet med fuldt justerbart bagsæde, induktiv og afkølet mobilopladning og meget mere.

Højt niveau af standardudstyr
Audi Danmark har skruet op for udstyrsniveauet ift. det tyske marked og introducerer kun Q5 i en S line Edition, hvor både bl.a. S line eksteriør, 19” fælge, S-sportsundervogn og S line interiør med sportssæder i sort Kaskade stof (af delvist genanvendte materialer) med diamantformede syninger er standard.

Derudover er den nye Q5 også som standard udstyret med bl.a. LED-baglygter (med dynamisk blinklys), fjernlysassistent, bagklap med elektrisk åbning og lukning, elektriske sidespejle med varme og indklapning, adaptiv fartpilot, undvigeassistent og drejeassistent, vejkrydsassistent, bakkamera, parkeringsassistent plus, 3-zoners komfortklimaanlæg, ambientelyspakke plus (forskellige farver), MMI navigation, Audi Application Store og smartphone interface, Audi sound system, m.m.

Priser
I Danmark introduceres den nye Q5 og Q5 Sportback med tre motorvarianter - en 2-liters benzinmotor, der trækker på forhjulene, men som også fås med quattro firehjulstræk, samt en 2-liters dieselmotor med quattro firehjulstræk. Derudover tilbydes også SQ5 og SQ5 Sportback med en 3-liters benzinmotor med quattro firehjulstræk.

For kunder, som ved, at deres ønsker og behov til en bil vil ændre sig inden for en overskuelig fremtid, eller som blot ønsker at kende deres månedlige udgifter til bil, kan den nye Q5 privatleases fra en månedlig ydelse på 6.895 kr.* og en førstegangsydelse på 15.000 kr. for en Q5 S line edition 150 kW TFSI. Men for blot 300 kr. ekstra om måneden kan man blive kørende med træk på alle fire hjul i en Q5 S line edition 150 kW TDI quattro**. Læs mere om privatleasing af Q5

Se pris- og udstyrslister for Audi Q5 og for Audi Q5 Sportback

Audi Q5 lanceres på det danske marked i løbet af foråret 2025.

Tekniske data

Q5

Q5

Q5

SQ5

Træk

Forhjul

quattro

quattro

quattro

Motor

2.0 TFSI

2.0 TFSI

2.0 TDI

3.0 TFSI

Ydelse

150 kW
/204 hk

150 kW
/204 hk

150 kW
/204 hk

270 kW
/367 hk

Tophastighed

226 km/t

226 km/t

226 km/t

250 km/t

0-100 km/t

8,6 sek.

7,2 sek.

7,4 sek.

4,5 sek.

Forbrug

14,9 km/l

14,1 km/l

16,4 km/l

12,2 km/l

CO2

151 g/km

160 g/km

159 g/km

187 g/km

Halvårlig CO2-ejerafgift

1.110 kr. (B)

1.110 kr. (B)

2.680 kr. (B)

1.880 kr. (C)

*Audi Q5 S line edition 150 kW TFSI. Fra 6.895 kr./md. v/15.000 km/år. 12 måneder. Førstegangsydelse 15.000 kr. Stiftelsesomk. 5.495 kr. Ekskl. halvårlig CO2-ejerafgift 1.110 kr. Mindstepris i bindingsperiode (12 mdr.): 103.835 kr. Totaludgift v/12 mdr.: 103.835 kr.
**Audi Q5 S line edition 150 kW TDI quattro. Fra 7.195 kr./md. v/15.000 km/år. 12 måneder. Førstegangsydelse 15.000 kr. Stiftelsesomk. 5.495 kr. Ekskl. halvårlig CO2-ejerafgift 2.680 kr. Mindstepris i bindingsperiode (12 mdr.): 107.435 kr. Totaludgift v/12 mdr.: 107.435 kr.
Inkl. service- og reparationsabonnement.
www.vwsf.dk/privatleasing Vist med ekstraudstyr.

Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.