Audi præsenterer regnskab for 2024 og fortsætter transformation og fornyelsesstrategi

19. marts 2025

Audi

Audi Group leverede et solidt resultat i regnskabsåret 2024 på trods af udfordrende markedsforhold. I de seneste tolv måneder udgjorde omsætningen 64,5 milliarder euro, driftsresultatet udgjorde 3,9 milliarder euro, og driftsmarginen var 6 procent. Audi fortsætter fornyelsesstrategien i 2025, og ved udgangen af året vil virksomheden have den yngste produktportefølje blandt sine konkurrenter.

"Globale økonomiske forandringer og skærpet international konkurrence udgør store udfordringer for Audi og branchen som helhed. Vi møder denne virkelighed med modet til at gå nye veje og med tillid til vores traditionelle styrker," siger Audis CEO Gernot Döllner. I 2024 lagde virksomheden et vigtigt fundament for dette og nåede de første vigtige milepæle. "I 2025 vil vi forblive engagerede i vores vej mod fornyelse. Fokus her er på at forynge vores portefølje med mange nye modeller. Vi lægger også særlig vægt på vores positionering på kernemarkederne i Kina og Nordamerika. Samtidig arbejder vi intenst på at skabe mere effektive strukturer i hele virksomheden med henblik på at få innovationer hurtigere på markedet."

Yngste produktportefølje blandt konkurrenterne
Med mange nye elektriske modeller og en ny generation af højeffektive modeller med forbrændingsmotor og plug-in hybrider positionerer Audi sig til fremtiden på vej mod et fuldt elektrisk modelprogram. I 2025 vil Audi fortsætte med fornyelsen af sin produktportefølje med samlet mere end 20 nye modeller i 2024 og 2025, hvoraf halvdelen er fuldt elektriske. Ved udgangen af året vil virksomheden have den yngste produktportefølje blandt sine konkurrenter. Fokus i 2025 er på at forny de to vigtige modelserier A6 og Q3. Audi præsenterede i starten af marts A6 Avant som den første model i A6-familien, og andre vil følge efter. Den nye Audi Q3 får sin debut i sommeren 2025. Audi lancerede allerede et PHEV-fremstød i slutningen af 2024 med A3 Sportback TFSI e og A3 allstreet TFSI e (disse er ikke introduceret på det danske marked). I alt ti nye plug-in hybridmodeller vil derfor blive lanceret inden udgangen af 2025.

Hovedbudskaber fra Audi CEO Gernot Döllner:

  • "Hos Audi peger pilen på en ny begyndelse: Med aftalen for fremtiden har vi lagt fundamentet for en konsekvent reorganisering af virksomheden. Sammen med medarbejderrepræsentanterne sender vi et klart signal om mere fokus, effektivitet og rentabilitet på vores tyske lokationer."
  • "Vi investerer 8 milliarder euro i vores tyske anlæg. Vi ruster Ingolstadt og Neckarsulm til at være robuste og fleksible til den udfordrende overgang til elektrisk mobilitet."
  • "Vi er i gang med at fornye hele vores modelprogram, og ved udgangen af året vil vi have den yngste portefølje i vores markedssegmenter."
  • "Som en del af vores produktinitiativ lancerer vi ikke kun nye elektriske modeller, men også en ny generation af modeller med forbrændingsmotor og plug-in hybrider. Vi vil styre produktionen af vores sidste modeller med forbrændingsmotor afhængigt af udviklingen på de forskellige verdensmarkeder."
  • "2025 bliver i høj grad præget af fornyelsen af de to populære modelserier Audi A6 og Q3. I begyndelsen af måneden præsenterede vi Audi A6 Avant, den første model i den nye A6-familie. Den nye Audi Q3 lanceres til sommer."
  • "Vi præsenterer plug-in hybrid-versionen af Audi A5 den 25. marts. Ved udgangen af året vil vi have lanceret i alt ti nye PHEV-modeller. For os er disse modeller en central del af vores portefølje, mens vi bevæger os mod en fuldt elektrisk portefølje."
  • "I 2025 vil vi også udrulle vores modelinitiativ i Kina og USA. I Kina har vi traditionelt været en stærk aktør inden for modeller med forbrændingsmotorer. For at tage del i væksten på elbilmarkedet intensiverede vi yderligere vores produktstrategi med vores to kinesiske joint venture-partnere FAW og SAIC sidste år."
  • "Vi lancerer ti nye modeller i Nordamerika inden udgangen af næste år. Vi vurderer også i øjeblikket forskellige scenarier for yderligere lokalisering i Nordamerika – blandt andet for at være tættere på lokale kunders behov og for at gøre os mere modstandsdygtige over for globale økonomiske usikkerheder."

"Midt i et vanskeligt miljø med skærpet konkurrence og en træg økonomi holdt vi Audi på sporet i 2024 og lukkede året på et økonomisk sundt grundlag," siger CFO Jürgen Rittersberger. Audi forventer dog at opnå en lille vækst i 2025, selvom 2025 bliver et udfordrende år. Samtidig fortsætter Audi med systematisk at drive transformationen af virksomheden – den strategiske retning blev sat i 2024, og Audi følger fortsat denne kurs i 2025.

Læs mere om Audi AG’s regnskab og se optagelsen af Audis Annual Media Conference