Weekendmedhjælpere til Semler Mobility Risskov

Semler Mobility Risskov

Er du frisk og serviceminded, og kunne du tænke dig et studiejob i bilbranchen? Semler Mobility Risskov søger lige nu weekendmedhjælpere til vores salgsafdeling hos Audi.

Om jobbet
Som weekendmedhjælper hos os indgår du i et team, hvor vi i høj grad vægter det gode arbejdsmiljø og samarbejde. Din primære arbejdsopgave er professionel modtagelse af vores kunder i salgsafdelingen. Jobbet indebærer derfor meget kundekontakt, hvor du er bindeleddet, fra du byder vores kunder velkommen til en salgsrådgiver tager over. 

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Modtagelse af kunder
  • Kassebetjening
  • Forskellige administrative opgaver 
  • Finde prøvevogne frem til kunder
  • Rengøring/vask af biler
  • Andet forefaldende arbejde

Arbejdstid
Som udgangspunkt er arbejdstiden i vores åbningstider (kl. 11-16) i weekenderne ca. 5-8 timer om ugen. Der kan ligeledes forekomme yderligere vagter i forbindelse med særlige arrangementer og udstillinger.

Om dig
Kundeservice har topprioritet, og det er derfor vigtigt at du har et naturligt servicegen og stort smil på læben. Kunderne skal kunne mærke at du har lyst til at hjælpe dem i mål med deres forespørgsel

Du har desuden gode administrative evner, herunder IT-kundskaber.  Kørekort er en forudsætning, og lidt kendskab til biler vil være en fordel.

Bliv en del af os 
Semler Mobility Risskov er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og har mere end 2.500 ansatte.
 
Vi gør meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde både gennem nye opgaver, men også gennem videreuddannelse.  Vi tilbyder en god løn, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder det som noget for dig?
Søg stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og tiltrædelse i stillingen er snarest muligt.

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef Søren Hagelquist på mail soha@audi.dk.
 
 
 

Address

Semler Mobility Risskov

Grenåvej 347

8240 Risskov