Vært/værtinde til Audi Gladsaxe

Audi Gladsaxe

Motiveres du af at sætte standarden, når det gælder kundeservice og mangler du et fleksibelt studiejob? Så er dette måske jobbet for dig!
 
Vi søger en serviceminded vært/værtinde til vores reception, som motiveres af at møde nye mennesker og samtidig opnå en høj kundetilfredshed.  Som den udadvendte og opsøgende vært/værtinde for alle kunder i vores forretning er du med til at sikre, at vores kunder oplever kundebetjening på et meget højt og professionelt niveau, når de besøger Audi Gladsaxe.
 
 
Om stillingen
I din centrale rolle får du et tæt samarbejde med vores salgs- og servicerådgivere samt vores administrative team. Du bliver en del af teamet omkring vores showroom/kundeventeområde, hvor du prioriterer, at kunden får en professionel og venlig modtagelse i forretningen. Vi har meget fokus på service, kvalitet og kundebegejstring og søger derfor en yderst positiv og serviceminded person til vores team. Du skal samtidig have lyst til at beskæftige dig med samt have kompetencer inden for administrativt arbejde.
 
Om dig
Du har naturligt flair for at give en god, professionel kundeservice og spreder positiv energi omkring dig med din udadvendte natur. Din arbejdsstil er omhyggelig, grundig og systematisk, og du arbejder med stor dedikation, også hvis du har mange bolde i luften. Du har stærke kommunikative evner og sans for administration.
 
Vi forventer desuden, at:
 
  • Du trives i en travl hverdag og har en effektiv arbejdsstil
  • Du evner at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med resten af teamet
  • Du er proaktiv og opsøger selv diverse arbejdsopgaver
  • Du har kørekort til kategori B
 
Om os
Vi tilbyder et attraktivt job, som vil være præget af samarbejde med gode kolleger, daglige udfordringer og selvstændige opgaver samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 2.300 dedikerede medarbejdere.
 
Arbejdstiden er som udgangspunkt 8 timer om ugen, men med mulighed for flere timer, med skiftende vagter imellem 7:00 og 18:00. Desuden vil der forekomme nogle aftenvagter i forbindelse med aftenevents.
 
Lyder dette som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket på stillingsopslaget her.
 
Vi behandler ansøgningerne løbende, så søg stillingen allerede i dag.
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tascha Henriksen på email Tahe@audi.dk.

Address

Audi Gladsaxe

Turbinevej 1

2860 Søborg