Uddannelseskoordinator til Semler Agro Kolding

Semler Agro - Kolding

Er du kreativ og har lyst til at stå i spidsen for udviklingen af træningsprogrammer inden for landbrug i organisationen og ligeledes supportere ledelsesgruppen? Hvis det lyder spændende og du samtidig har et stærkt administrativt gen, og motiveres af at arbejde med den komplette proces ift. at administrere og facilitere kurser og træning for medarbejdere – så er du måske vores nye uddannelseskoordinator.

DIN ARBEJDSPLADS
Du kommer til at sidde på vores kontor i Kolding, hvor du vil sidde sammen med vores service koordinatorer der har den daglige kontakt til vores kunder, teknikere og de enkelte afdelinger, som er spredt ud over hele landet. Vi har en uformel omgangstone og sætter pris på et godt grin.

Semler Agro er en del af Semler Gruppen og er en landsdækkende maskinhandel og importør, med en klar ambition om at være den bedste samarbejdspartner for landbruget. Dette kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne. 
 
Vi tilbyder blandt andet:
  • Et sikkert og godt arbejdsmiljø med professionelle kolleger i alle aldre
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier
  • Attraktive medarbejdergoder såsom leasingaftaler af personbiler og rabatordninger via LogBuy

DINE OPGAVER
Dine primære arbejdsopgaver som Uddannelseskoordinator er at administrere, organisere, koordinere samt udvikle træningsprogrammer for alle vores teknikere, der arbejder med mærkerne John Deere, Väderstad, Sulky og Kramer at gøre. Du har ansvaret for at opbygge medarbejdernes træningsplaner, samt sikre, at de har de helt rigtige forudsætninger for at gennemføre trænings- samt certificeringsprogrammer. Derudover supportere du ledelsen med feedback vedr. medarbejdernes individuelle performance og resultater samt udarbejder løbende relevante rapporter.
Du kommer til at have en bred berøringsflade i organisationen, men lige såvel udadtil, hvor du bl.a. står for at tilmelde forhandlernes medarbejdere til John Deere University og har den daglige kontakt med dem. Herudover koordinerer du træning i hele landet for alle teknikere i Semler Agro og Herborg Smede & Maskinforretning. Du står også i spidsen for at arrangerer kurser for vores kunder. 

OM DIG
Du har minimum et par års erfaring med uddannelse og træning, og motiveres af at drive den komplette proces inden for udvikling af medarbejdere. Din arbejdstilgang er karakteriseret ved, at du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet, og er særlig dygtig til at formidle og tilpasse din kommunikation til forskellige niveauer i organisationen. Som person er du udadvendt og har en positiv omgangstone og har nemt ved at skabe social kontakt. Har du erfaring fra branchen vil det være en fordel, men er ikke et krav. 

Vi forventer desuden, at: 
  • Bruger af Office365 & gerne Navision
  • Du har stærke IT-færdigheder og let kan navigere i nye IT-systemer
  • Har en høj grad af opmærksomhed på detaljer og nøjagtighed
  • Grundlæggende engelske kundskaber på et professionelt niveau
  • Evne til at arbejde i et teammiljø

VIL DU VÆRE MED?
Kan du se dig selv i stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os. Du søger online ved at klikke her. 

Ansøgninger behandles løbende, da tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vil du vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte COO/driftsdirektør Nicolai Rasmussen på telefon 24 66 23 98 eller mail niras@semleragro.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Address

Semler Agro - Kolding

Kokholm 1B

6000 Kolding