Tekniker til Audi Hørsholm

Audi Hørsholm

Til vores topmoderne værksted, som både servicerer og reparerer samtlige Audi modeller, søger vi snarest en struktureret og teamorienteret tekniker. 

Du bliver en del af et stærkt team og får mulighed for at arbejde med et af branchens bedste brands i en Audi-forretning i særklasse.

Om jobbet
Du får din egen tester, der altid er opdateret med de seneste fabrikssystemer og diagnoseværktøjer. Vi vægter i særlig grad frihed under ansvar, og du er selv med til at sikre rammerne for dit arbejde, da alles idéer dagligt danner rammerne om vores fælles kurs for høj kundetilfredshed. 

Du skal primært beskæftige dig med fejlfinding samt vedligeholdelse og kommer til at indgå i et team af flere dygtige teknikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice.

Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige teknikere, salgsafdelingen og reservedelslageret.

Hvem er du?
Du er uddannet automekaniker eller har en lignede erhvervsmæssig baggrund. Derudover er du teknisk velfunderet, da du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden i at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig. Du trives i en travl hverdag, hvor du altid formår at holde overblikket. 

Vi forventer desuden:
  • At du har kørekort (Minimum kat. B)
  • At du er en teamplayer, der har lyst til at blive en del af et topmoderne værksted
  • At du er serviceminded og ønsker at yde den bedste service
Kendskab til Audi vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.


Stærke værdier forener os på tværs
Audi Hørsholm er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 2.800 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.  

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Du søger her.. 

Vi ønsker opstart er hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Mathias Torndal på mafr@audi.dk
 
 
 

Address

Audi Hørsholm

Kokkedal Industripark 6

2980 Kokkedal