Teamleder for serviceafdelingen hos Semler Agro i Vejrup

Semler Agro - Vejrup

Trives du i en udadvendt og koordinerende rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værksted? Motiveres du at af tage ansvar og har du lyst til at bruge dine kompetencer inden for administration og ledelse? Så er du måske vores nye Teamleder for Servicekoordinatorerne!

Hvad skal jeg lave? 
Som Teamleder deltager du selv i de daglige opgaver i afdelingen, men har samtidig ansvaret for at lede og motivere dine medarbejdere for at sikre optimal drift via effektiv planlægning, koordinering og samarbejde. 

Det er afdelingens opgave at have overblikket over ordremodtagelser til serviceteknikerne og være kundens første kontakt, når de ringer ind. Det inkluderer at oprette kundesager, samle oplysninger om opgaverne, prioritere samt sikre den rette sprecialist til opgaven. Med din strukturerede måde at arbejde på, ligger det dig naturligt også at følge op på ordrerne og sikre, at servicen bliver udført og faktureret rettidigt. 
Udover koordineringsrollen vil arbejdsopgaverne bl.a. omfatte: 
 
  • Salgs- og kundevejledning mhp. mersalg af eftermarkedsydelser 
  • Kvalitetssikring af udført arbejde og processer 
  • Proaktiv gennemførsel og styring af garantisager, reklamationer og øvrige kundetiltag
  • Registrering af kunder, programmer og masterdata i systemer
Hvem er du? 
Du er kommercielt tænkende, god til at tage ansvar og følge opgaverne til dørs, hvilket indebærer at du er struktureret, er forretnings-/serviceorienteret og har gode samarbejdsevner. Du udviser et stort drive og engagement på din arbejdsplads, og har et personligt overskud til at gå forrest og motivere dine omgivelser.

Som udadvendt person med et stort servicegen forstår du vigtigheden af at levere kundebetjening på højt niveau. Dette kommer bl.a. til udtryk ved at du har flair for at skabe de gode kunderelationer og du har let ved at visualisere og gøre kundernes behov til konkrete- og letforståelige arbejdsopgaver. I alt dit arbejde er det tydeligt, at du motiveres af at leve op til vores kunders høje forventninger og du sætter en ære i at gøre en forskel for dem. 

Vi forventer, at du har ledelseserfaring fra tidligere og at du derfor let kan træde ind i rollen som Teamleder. Desuden forestiller vi os, at du allerede har kendskab til branchen, herunder traktorer og øvrige maskiner. Hvis du kender til systemerne Navision samt Reeft, er det en klar fordel. 

Det kan du forvente af os
Vi tilbyder et spændende job hos branchens største maskinforhandler, som forhandler John Deere, Väderstad. Sulky og Kramer. Som en del af en stor veletableret organisation med mange gode kolleger, velordnede forhold og en lang række personalegoder udover en løn som er i overensstemmelse med dine kvalifikationer og en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.

Om Semler Agro
Vi er en landsdækkende maskinforretning med mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky og vi har en klar ambition om, at være den bedste samarbejdspartner for vores kunder. Dette kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne.

Du kan læse mere om Semler Agro på vores hjemmeside: https://semleragro.dk/ 

Lyder det som noget for dig?
Så ser vi frem til at høre fra dig.  Ansøgningsfrist er hurtigst muligt. Vi vækster og besætter derfor pladsen, så snart vi har den rette. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Karsten Pedersen, på telefon +4540150523.  
 
 

Address

Semler Agro - Vejrup

Vejrup Industrivej 2, Vejrup

6740 Bramming