Studentermedhjælper til Semler Mobility - Digital Sales

Skandinavisk Motor Co.

Vil du være med til at løfte visionen om at blive den førende kundecentrerede virksomhed inden for mobilitet? Brænder du for at arbejde med data, analyse og indsigter? Vil du være en del af et digitalt team i udvikling? Kan du sige ja til det? Så er det dig vi leder efter!

Hvad går det ud på?
Vi søger en ambitiøs studerende til vores Digital Sales-team, som er en del af Semler Mobilitys marketingdivision, der varetager markedsføring på tværs af Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT. Din rolle vil blive at optimere og vedligeholde vores Google-annoncering, samt assistere vores Traffic Manager med de løbende opgaver på tværs af vores fire mærker. Opgaverne vil primært være ifm. betalt annoncering (Google Ads og Microsoft Advertising), og dækker både vores fire mærkers hjemmesider, alle vores forhandleres hjemmesider og vores fire webshops.

Som Studentermedhjælper i Digital Sales vil du blive medansvarlig for at løfte vores digitale performance på tværs af mærker og platforme. Du vil være med til at udvide søgeordsdækning, udvikle stærke annoncetekster, udføre tests, samle og analysere data, samt identificere trends og indsigter til at udvikle og optimere kampagner og øvrige marketing- og salgsaktiviteter. Det er en hands-on rolle, hvor du kommer helt ind i maskinrummet og får adgang til en stor mængde data at arbejde med.

Rollen vil bl.a. inkludere:
 
  • Opsætning af kampagneaktiviteter i Google Ads
  • Vedligeholdelse og optimering af vores kontinuerlige betalte annoncering
  • Rapportering til de marketingansvarlige på vores fire mærker
  • Proaktivt identificere faktabaserede trends og muligheder inden for kampagnerne med henblik på at drive forretningsmålsætninger
  • Hjælpe vores Traffic Manager med diverse ad hoc-opgaver 

Hvem søger vi?
Du er en ambitiøs studerende med stort gå-på-mod, du er videbegærlig, og ikke er bange for en stejl læringskurve. Du er grundig, detaljeorienteret og har flair for tal. Du er nysgerrig og har en passion for digital markedsføring.
 
  • Du har minimum to år tilbage af din uddannelse
  • Du har en god forståelse for tal, at skabe indsigter og se tendenser
  • Du er hjemmevant i Microsoft Excel
  • Du er god til at kommunikere og har sans for detaljer
  • Du er grundig og struktureret i din tilgang til opgaverne, og vægter altid kvalitet i løsningen 

Hvem er vi?
Semler Mobility er en division i Semler Gruppen, der er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT med ca. 2.400 ansatte.

Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Som de førende på markedet har vi de bedste forudsætninger for at geare os til en mere teknologisk fremtid med f.eks. el- og selvkørende biler. Derfor skal vi digitalisere og optimere måden, vi arbejder på i vores forretning. 

Vil du være med? 
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende, så søg allerede i dag – dog senest 3. maj 2021.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Traffic Manager, Semler Digital Sales, Mia Friborg Andersen på miae@semler.dk. 

Address

Skandinavisk Motor Co.

Park Allé 355

2605 Brøndby