Senior projektleder til Semler IT

Semler IT

Forandringer, forandringer og forandringer. Hos Semler Gruppen oplever vi en branche, der undergår en enorm udvikling. Det betyder, at vi også selv er i gang med en transformation i måden, vi arbejder og agerer på – både for at have de mest tilfredse kunder, men også for at have de mest tilfredse medarbejdere.

Autobranchen er på en spændende rejse, hvor både produkter og den måde, de bliver ejet og brugt på, udvikles med lynets hast. Kunderne køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Semler Gruppen har en førende markedsposition i Danmark og aktiviteter i hele Norden og Baltikum og har derfor de bedste forudsætninger for at geare sig til en mere teknologisk fremtid med fx el- og selvkørende biler.

Over 100 års erfaring og konstant videreudvikling bygger bro til fremtiden
Semler Gruppen er Danmarks største mobilitetsleverandør, og hver fjerde nye bil på de danske veje kommer fra os. Koncernens forretningsområder spreder sig over blandt andet import af stærke bilbrands som VW, Audi og Porsche og John Deere landbrugsmaskiner, detailforretning, leasing og innovative mobilitetsløsninger som Holo og Dribe. Baseret på over 100 års solid erfaring som landets største bilaktør og landbruget sikre samarbejdspartner driver Semler Gruppen nutidens løsninger inden for mobilitet – og har ambitionerne rettet mod fremtidens mobilitetskoncepter.

Semler Gruppen består af over 2.800 passionerede medarbejdere, der sammen arbejder ud fra ambitionen om at være den mest digitale, effektive og kundevendte leverandør af mobilitetsydelser.

Semler Gruppen søger en senior IT-projektleder – så hvis du brænder for at arbejde i spændingsfeltet mellem IT og forretningen og samtidig kan tænke dig at præge udviklingen af Danmarks største bilaktør (VW, Audi, ŠKODA, SEAT, Porsche m.fl.), er du den kollega, Semler Gruppen søger.

Din rolle som Senior IT-projektleder
Stillingen som Senior IT-projektleder er en ekstra ressource til projektkontoret i IT-enheden, hvor du vil få 6 projektleder-kollegaer, der tilsammen dækker et bredt kompetencefelt inden for IT-projektledelse. Du vil få reference til Head of PMO og arbejde tæt sammen med nøglepersoner i NASA-projektet. Du bliver en del af PMO-teamet, som skal varetage forretningens behov og sikre værdiskabelsen i projektprocessen, og du skal succesfuldt sikre implementering af forretningsnære IT-løsninger (som også involverer NASA-projektet). Du får en afgørende rolle med leverandørstyring og -samarbejde; du får ansvaret for økonomien i projekterne og vil bl.a. skulle forhandle med eksterne leverandører. Det betyder, at du skal være knivskarp til at gennemskue det eksterne samarbejde og kunne være en ”hård hund”, når det er påkrævet.

Helt konkret får du typisk ansvaret for ét eller flere projekter fra opstart til implementering. Projekterne kan spænde lige fra interne tekniske projekter til IT-projekter omkring NASA-projektet, som du er tiltænkt en markant rolle i. Gennem hele projektforløbet har du et skarpt fokus på fremdrift og realisering af projektets business case, forankringsplan og gevinster. Du får brug for dine evner til stakeholdermanagement, til at tænke fremtidsorienteret og tale forretningssprog. Du bliver bindeled imellem meget og får en tæt dialog med mange interessenter. Stillingen kræver initiativ, og at du selv er med til at skabe rollen og skabe værdi – på den måde vil du være med til at påvirke Semler Gruppens fremtid. Du er tiltænkt en fremtrædende rolle i at drive og forankre vigtige IT-projekter, så succesen omkring effektivisering og optimering sikres fra start til slut med både hastighed og præcision.

Semler Gruppen arbejder i Microsofts platforme, Dynmamics365, SuccessFactor, Salesforce og Devops og arbejder både med traditionelle og agile metoder.

Primære arbejdsopgaver:
  • IT-projektledelse (planlægning og styring af IT-projekter).
  • Samarbejde med relevante stakeholders, konsulenter og leverandører, deriblandt mellemstore IT-konsulenthuse.
  • Sikre tidsplaner og følge op på økonomien i projekterne, både internt og eksternt.
  • Skabe struktur og fremdrift i projekterne ved kontinuerlig opfølgning og rapportering, deriblandt løbende statusrapportering til relevante nøglepersoner.
  • Forhandle med eksterne leverandører og følge op på deres leverancer.
  • Afholde og deltage i styregruppemøder, workshops m.m.
  • Systemimplementeringer.

Semler Gruppen er en virksomhed, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor der altid er skarpt fokus på, hvor brandet skal bæres hen i fremtiden. Tempoet er højt, og hverdagen er præget af en hands-on-baseret tilgang i arbejdet mod de fælles mål.

Om dig
Du har flere års erfaring fx som projektleder, konsulent, business developer, projektleder eller product owner. Det er en fordel, hvis du har en projektlederuddannelse og gerne en certificering i PRINCE2, SAFe, IPMA eller noget helt fjerde. Du har et agilt mindset og er som person dedikeret, går til nye opgaver med nysgerrighed og elsker at tænke nyt. Din uddannelsesmæssige baggrund er på bachelor- eller kandidatniveau og fra eksempelvis DTU, IT Universitetet, CBS eller lignende.

Semler Gruppen vægter højt, at du tager ansvar, er selvstændig og evner at fordybe dig i dine opgaver og leverer høj kvalitet, samtidig med at du er imødekommende og forstår at favne den forandring, som programmet repræsenterer for den enkelte medarbejder.

I starten er det vigtigt, at du lærer forretningen at kende. Du vil få stor indflydelse på dine opgaver og et ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner, og du vil få kompetente og dedikerede kollegaer at sparre med over hele linjen.

Du har en naturlig interesse for digitalisering og nye trends. Du er meget fremtidsorienteret og tænker ‘den lange hale’ ind i alt, hvad du gør. Arbejdet med alle dine projekter og nytænkning sker altid med fokus på at skabe konkret værdi for forretningen.

Du motiveres af at opnå gode kunderelationer og høj kundetilfredshed. Samtidigt trives du i spændingsfeltet mellem den daglige leverancestyring, økonomi- og kontraktstyring, og den langsigtede forankring af leverandørsamarbejdet.

Du er en erfaren og dygtig projektleder, er ekstremt driftsstærk og brænder for hele tiden at udvikle, implementere og optimere holdbare langsigtede løsninger. Du har et eminent overblik, kan prioritere og få tingene til at ske igennem andre mennesker. Du er inspirerende og god til at skabe og vedligeholde stærke relationer. Dialog fører du med respekt, empati og udpræget kommerciel forståelse med alle interessenter. Du har styr på detaljer, er analytisk og du er god til at planlægge, strukturere og tænke ud af boksen.

Lederkompetencer vil være en stor fordel i jobbet, for du vil skulle tale med ledere, forstå og samarbejde med dem. Stakeholdermanagement er du naturligt dygtig til. Du har en stærk kombination af professionalisme og personlighed, som gør, at du har det som en fisk i vandet med forandringsledelse i en branche i store forandringer og på vej mod spændende tider. Ligesom dine kollegaer motiveres du af ambitiøse mål og elsker at levere, når barren er sat højt.

Personlige egenskaber:
  • Du er en gennemført projektleder, strategisk tænkende kombineret med en solid og erfaringsbaseret forretningsforståelse.
  • Du er målrettet og kan lede og motivere andre igennem dit engagement og en stærk personlig gennemslagskraft.
  • Du er analytisk, har en stærk teknisk IT-forståelse, kan gennemskue komplekse problemstillinger og er god til at sikre struktur og skabe overblik i processen.
  • Du stortrives i spændingsfeltet mellem systemer, processer og mennesker.
  • Du er proaktiv, vedholdende, en problemløser og er en stærk ‘afslutter’.
  • Du er positiv og har flair for både det tekniske og det gode samarbejde. Du er løsningsfokuseret og har blik for muligheder.
  • Du er troværdig, drivende, motiverende og evner god og ligefrem kommunikation med personer på alle niveauer, både eksternt og i organisationen.
  • Du er ambitiøs på virksomhedens vegne og tør udfordre organisationen fagligt for at bidrage til det, der konstant udvikler virksomheden.
  • Du er flydende i dansk og engelsk på kommunikationsniveau.

Semler Gruppen samarbejder med en ekstern samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen (KEJSER - Empathy first). Upload meget gerne dit CV allerede i dag via dette link. Samtaler afholdes løbende, og stillingen bliver besat, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte ekstern konsulent Rikke Kejser på mail; rikke@kejserhr.com eller på telefon 5118 2359.

 

Address

Semler IT

Park Allé 355

2605 Brøndby