Salgsrådgiver til Audi Hørsholm

Audi Hørsholm

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og sælge biler af absolut højeste kvalitet? Vi søger lige nu en dygtig og erfaren salgsrådgiver fra autobranchen, som kan tiltræde hurtigst muligt.
 
Med afsæt i Audis brede vifte af modeller, har vi behov for en salgsrådgiver, der kan betjene en lang række kundesegmenter og salgskanaler.
 
Jobprofil
I din meget udadvendte rolle rådgiver du vores kunder og sælger dem nye og brugte Audi biler. I dialogen med kunderne løser du deres behov og formidler den rette finansiering og forsikring.
I det daglige får du et tæt samarbejde med vores reservedelsafdeling og værksted, hvorfor det er vigtigt, at du er en teamplayer.
 
Hos Audi Hørsholm er vi et team af engagerede medarbejdere. Vores nøgleord er troværdighed, loyalitet og et højt energiniveau. Du bliver en del af et miljø, hvor der lægges vægt på performance og resultater, men hvor det samtidigt er sjovt at gå på arbejde. Arbejdsmiljøet er positivt og der er en uformel omgangstone i huset.
 
Personprofil
Det er vigtigt, at du brænder for god service og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer. Det falder dig naturligt at knytte tætte og langvarige kundeforhold, og høj kundetilfredshed er dit drive. Du kan arbejde detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med kundehåndteringssystemer, og tal skræmmer dig ikke. 

Desuden forventer vi, at:
  • Du evner at møde kunderne i øjenhøjde
  • Du brænder for god service og trives med at kommunikere med mennesker på alle niveauer
  • Du har lyst til at blive en del af en struktureret og moderne virksomhed
  • Du kan fremvise flotte salgsresultater

Gode udviklingsmuligheder
Det er vigtigt for os, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Vi bakker dig op med relevant Audi uddannelse og de nyeste salgssystemer og –værktøjer. Du kommer på produkttræning på nye modeller, så du har opdateret viden til at rådgive kunderne bedst muligt.
 
Om os
Audi Hørsholm er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern, med over 100 års erfaring og tæller over 2.400 kolleger. Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsdag og en enestående chance for at sælge biler af meget høj kvalitet til en eksklusiv kundeskare.
 
Vi giver løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring samt andre fordelagtige medarbejdergoder.
 
Interesseret?
Søg stillingen online via nedenstående link ’Send ansøgning’.
 
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2021, men vi indkalder løbende til samtale, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Bjarke T.B. Hansen på telefon 4322 3929.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Address

Audi Hørsholm

Kokkedal Industripark 6

2980 Kokkedal