Salgsrådgiver / Junior salgsrådgiver til Volkswagen Køge

Volkswagen Køge

Kan du se dig selv i en fremtid som ambassadør for et af de mest innovative bilmærker i verden? Banker dit hjerte for salg, og leverer du en ualmindelig høj service og kvalitet til dine kunder ? 

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam, hvor du lærer at sælge biler af absolut højeste kvalitet i et miljø med dedikerede kolleger?
 
Hvis det lyder som noget for dig – så læs endelig videre!
Som junior salgsrådgiver har du ikke nødvendigvis erfaring fra bilbranchen, men det vigtigste for os er, at du har drive og motiveres af at sælge og skabe resultater. Din læring og udvikling er i højsædet hos os, så hvis du har ekstraordinære salgsevner - så står vi klar til at bakke dig op, så du bliver ordentlig klædt på til rollen. Har du 1-2 års brancheerfaring hører vi også gerne fra dig, og tilpasser stillingen tilsvarende.
 
Om jobbet
Din primære arbejdsopgave vil være at assistere vores salgsrådgivere i hverdagen, mens du selv bliver oplært til at være en knivskarp salgsrådgiver. Du lærer at rådgive kunderne om vores forskellige købs- og leasingmuligheder. Kundens behov og ønsker er altafgørende, hvorfor du naturligvis er dygtig til at lytte, afdække samt finde gode løsninger.
 
Du kan forvente et tæt samarbejde med dine kolleger i salgsteamet. Vi giver dig de rette værktøjer, og du bliver en del af et miljø, hvor vi lægger vægt på performance samt resultater – men også arbejder med et glimt i øjet.
 
Om dig
Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet med salg og ved, at det er inden for dette felt, du ønsker at udvikle dig.
Du er udadvendt og har et hjerte, som banker for sublim kundeservice. Du motiveres af at skabe gode kundeoplevelser og opnå resultater for dig og dit team. Du har gå-på-mod og tal skræmmer dig ikke. 
Det er vigtigt for os, at du er åben, lærevillig og har lyst til at bidrage med nye forslag og ideer til vores arbejdsgange – og ser muligheder fremfor begrænsninger.
Desuden forventer vi at du er særlig dygtig til at kommunikere verbalt og skriftligt, og forstår vigtigheden af at arbejde med CRM-systemer.

Om os
Hos Volkswagen Køge bliver du en del af et professionelt bilhus med passionerede og hjælpsomme kolleger. 
Du får en alsidig hverdag med varierende arbejdsopgaver i et positivt og uformelt arbejdsmiljø. Vi har et godt fællesskab på tværs af afdelinger og har det sjovt sammen.
Til stillingen følger en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Du kommer til at repræsentere et markedsledende brand og bliver en del af Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring, og som tæller over 2.500 kolleger.  

Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne i dag.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte salgschef Mark Santin på telefon 4322 3146.
 
 

Address

Volkswagen Køge

Tangmosevej 110

4600 Køge