Salesforce Developer til Semler Gruppen

Semler Gruppen

Bliv Salesforce Developer hos Semler Mobility
 
Vil du være med til at løfte visionen om at blive den førende kundecentrerede virksomhed inden for mobilitet? Og brænder du, ligesom os, for at arbejde med Salesforce? Vil du være en del af et team, som er i færd med at skabe branchens bedste kundeplatform?  
Kan du sige ja til det? Så er det dig vi leder efter!

Hvad går det ud på?
Vi søger en ambitiøs Salesforce udvikler, som skal være med til at løse en række kunderelaterede opgaver for hele Semler Gruppen og vores forhandlere. Vi er i gang med en digital transformation og har pt. fokus på følgende i Salesforce:
 
  • Opbygning af et 360 graders kundeoverblik 
  • Lead & Opportunity Management med Sales Cloud
  • Case Management og Omni-channel Routing med Service Cloud
  • Forhandler portal med Community Cloud
  • Consent Management med Salesforce Consent Management framework
  • Customer Journey’s med Marketing Cloud
Du bliver en del af vores stærke Salesforce Ohana, hvor du sammen med 10 kompetente Salesforce kollegaer, bliver medansvarlig for at drive den fremtidige udvikling og vedligeholdelse af vores Salesforce platform. Du vil, i det daglige, komme til at indgå i et af vores agile Salesforce teams sammen med en Product Owner og Scrum Master.

Hvad kommer du til at arbejde med?
 
  • Udvikle og tilpasse tekniske løsninger på Salesforce platformen, primært Sales-, Service og Community Cloud 
  • Analyse, nedbrydning og udarbejdelse af løsningsdesigns for projekter, herunder opstilling af fordele og ulemper ved forskellige løsningsmuligheder
  • Arbejde med integrationer op mod Semlers integrationsplatform
  • Forberede test cases og udarbejde unit tests for at sikre en høj kvalitet af løsningen
  • Udarbejde og løbende opdatere dokumentation
  • Planlægge og gennemføre deployments mellem miljøer
  • Aktivt indgå i kvalitetssikringen af løsningen og sikre kunderne får en god brugeroplevelse.

Hvem søger vi?
Vi forestiller os, at du har følgende faglige kvalifikationer med i rygsækken: 
  
  • Erfaring fra en lignende stilling eller som Salesforce konsulent
  • Indgående forståelse for Salesforce platformens funktionaliteter og konfigurationsmuligheder
  • Certificeret Salesforce Developer - samt gerne også Salesforce Administrator
  • Erfaring med APEX, Visualforce og Lightning komponenter
  • Database erfaring herunder datatransformation og brug af of SOQL
  • Kendskab til moderne web-programmeringssprog (som HTML, CSS, JavaScript, AJAX eller tilsvarende).

Du har, som person, en høj detaljeorientering. Du elsker at fordybe dig i opgaverne og stortrives med en struktureret arbejdsdag. Du vil få mange inputs fra forskellige stakeholders, og du vil skulle jonglere de mange oplysninger og konvertere dem til forretningsorienterede løsninger. Derfor er din forretningsforståelse helt essentiel, og for at få denne forståelse, forudsætter det en opsøgende nysgerrighed fra din side. På den måde arbejder du altid med høj kvalitet i fokus og kunden som det vigtigste element i dine løsninger.

Hvem er vi?
Semler Mobility er en del af Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler bl.a. af mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT med ca. 2.800 ansatte. 

Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på, udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Som de førende på markedet, har vi de bedste forudsætninger for at geare os til en mere teknologisk fremtid med f.eks. el- og selvkørende biler. Derfor skal vi digitalisere og optimere måden, vi arbejder på i vores forretning.

Vil du være med?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Vil afholder samtaler løbende, så søg allerede i dag. Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Peter Grandt på +45 4099 3003.

Du ansøger online via linket.
 
 

Address

Semler Gruppen

Park Allé 355

2605 Brøndby