Reservedelsrådgiverelev til Semler Retail Højbjerg

Semler Retail Højbjerg

Vil du være en del af Danmarks største bilkoncern og starte din karriere i autobranchen? Hvis du er skarp til at holde overblikket og kan lide at arbejde med driftsmæssige arbejdsopgaver, så kan du meget vel være vores nye reservedelsrådgiverelev til opstart hurtigst muligt. 

Du kan forvente en stejl læringskurve, hvor du får lov og bliver positivt udfordret, og samtidig bliver en del af et kompetent team, som klæder dig godt på med nye kompetencer løbende. Du kommer bl.a. til at varetage varierende administrative opgaver såsom at sikre at reservedelslageret er optimalt, sikre bestillinger og have en tæt dialog med kunderne.

Uddannelsesforløbet
Som vores nye elev vil du igennem det to-årige forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO samtidig med, at du bliver certificeret inden for vores mærker SKODA, Volkswagen og Audi.

I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd sammen med andre handelselever fra Semler Gruppen og være i erhvervsfaglig praktik, hvor du er koblet til Semler Retail Højbjerg.

Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.

Hvem er du?
Som person har du viljen til at lære nyt og søger aktivt information om dit felt. Din arbejdsfacon er kendetegnet ved en struktureret og detaljeorienteret tilgang - toppet med at du selvfølgelig er serviceminded og udviser en professionel adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger.  Det er vigtigt, eftersom kundeoplevelsen er altafgørende for os, og du bliver verdensmester i at håndtere vores moderne reservedelslager.

Vi forestiller os desuden, at du har:
 
  • Erfaring med kundeservice, hvilket er en fordel - men ikke et krav
  • Et stort personligt drive 
  • God talforståelse 
  • Gode karakterer fra din skolegang 
  • Kørekort
Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.

Hvem er vi?  
Semler Retail Højbjerg er en del af Semler Gruppen, som har en stærk position på bilmarkedet med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler.
Du kan læse mere om Semler Gruppen på www.semler.dk og lære mere om vores elevpladser på www.semler.dk/da/karriere/elev.  

Vil du være med?  
Så glæder vi os til at høre fra dig. Søg via linket nedenfor. Ansøgninger behandles løbende.
 
 

Address

Semler Retail Højbjerg

Øster Parkvej 12-16

8270 Højbjerg