Reservedelsrådgiverelev til Audi Fredericia

Audi Fredericia

Vil du være en del af Danmarks største bilkoncern og starte din karriere i autobranchen?
 
Hvis du er skarp til at holde overblikket, kan lide kundekontakt og at arbejde med driftsmæssige arbejdsopgaver, så kan du meget vel være vores nye reservedelsrådgiverelev.
 
Du kan forvente en stejl læringskurve, hvor du får lov at være nysgerrig, bliver positivt udfordret, og samtidig bliver en del af et kompetent team, som klæder dig godt på løbende med nye kompetencer. Du kommer bl.a. til at varetage forskellige administrative opgaver såsom at sikre at reservedelslageret er optimalt, sikre bestillinger og ekspedere interne teknikere samt karosseriteknikere.
 
Uddannelsesforløbet
Som vores nye elev vil du igennem det to-årige forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO - samtidig med, at du bliver certificeret inden for Audi.
 
I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd og være i erhvervsfaglig praktik hos os.
Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.
 
Om dig
Som person har du viljen til at lære nyt og søger aktivt information om dit felt. Din arbejdsfacon er kendetegnet ved en struktureret og detaljeorienteret tilgang - og så er du selvfølgelig kunde- og serviceminded samt udviser en professionel adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Dette er vigtigt, eftersom kundeoplevelsen er altafgørende for os, og du bliver verdensmester i at håndtere vores moderne reservedelslager.
 
Vi forestiller os desuden, at du har:
 
  • Erfaring med kundeservice, hvilket er en fordel - men ikke et krav
  • Et stort personligt drive
  • God talforståelse
  • Gode karakterer fra din skolegang
  • Kørekort
Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.
 
Om os
Semler Mobility Retail består af 14 forhandlere på tværs af landet, som sælger og servicerer Volkswagen Personbiler, Volkswagen Erhvervsbiler, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Ducati-motorcykler.
 
Semler koncernen står på et stærkt fundament i kraft af en solid forretning med over 100 år i bagagen, og med blikket og ambitionerne rettet mod fremtiden.
Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, og fokuserer på at levere den bedste kundeservice. Med konstant videreudvikling af eksisterende og nye forretningsområder bygger Semler en bro til fremtiden.
 
Du kan læse mere om Semler Gruppen på www.semler.dk og lære mere om vores elevpladser på www.semler.dk/da/karriere/elev.
 
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Søg via linket.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Dalgas på telefon 43223278.
 
 

Address

Audi Fredericia

Kongens Kvarter 32

7000 Fredericia