Rental Sales Agent til international bil-virksomhed

Enterprise Danmark - København

Enterprise Rent-A-Car i Danmark, der er en del af verdens største biludlejer, søger en Rental Sales Agent til at arbejde for en af vores allerstørste kunder. Denne position er unik, da du kommer til at sidde som såkaldt Implant for Nordania Leasing (DKs største leasingselskab under Danske Bank) og stå for den daglige drift af Nordania Biludlejning via Enterprise.  

Nordania Biludlejning servicerer Nordanias kunder med biler i en lang række situationer, hvor der er et midlertidig behov – nedbrud, udskudt levering mm., og det er en essentiel del af deres forretning, at deres biludlejning kører effektiv og med stor fokus på den gode kundeoplevelse. 

Hverdagen med Enterprise og Nordania Biludlejning
Som Rental Sales Agent for Nordania Biludlejning bliver du en del af et salgsteam på fire personer i Enterprise Rent-A-Car, og din primære arbejdsplads bliver sammen med dette team. Selvom du arbejder med Nordania Leasing, så bliver du 100% en del af Enterprise-familien. Der vil også være en Supervisor med stor erfaring fra Nordania Biludlejning tilknyttet din stilling, så der altid vil være hjælp og sparring at hente fra en dygtig kollega.  

Hverdagen med Nordania Biludlejning er travl. Det skal ikke være en hemmelighed. Så du skal kunne lide, at telefonen ringer ofte, og at tale med mange forskellige mennesker i løbet af en dag – du er ofte i dialog CEO's og andre i toppen af erhvervslivet, der pludseligt står og mangler en bil. Derfor skal du også kunne lide til tider at arbejde hurtigt og intenst, da det for det meste er biler, der skal lejes ud med meget kort varsel. Når det hele går op i en højere enhed, så skal du også være god til at nyde din sejre. 

Vigtigst af alt er det dog, at du – også via telefonen – kan give en god kundeoplevelse, som gør kunden tryg ved at leje bil hos netop dig. 

Andre vigtige arbejdsopgaver
 
  • Opfølgning på leads 
  • Lave god fact finding så kunden får den rette bil
  • Fakturering
  • Servicere eksisterende kunder (fx med bilbytte). 
  • Finde nye leads

Vi leder efter dig der:
 
  • har overblik og struktur i en travl arbejdsdag 
  • er god til at finde nye leads og indgange til salg
  • trives i en salgsorganisation, hvor man bliver belønnet på performance
  • er med til at sprede den gode stemning på kontoret

Vi forventer, at du:
 
  • har erfaring med salg/service
  • kan lide en tid tider travl hverdag
  • udviser fleksibilitet og tager ansvar for at udføre dit arbejde selvstændigt
  • er god til at kommunikere klart og tydeligt i både skrift og tale
  • har erfaring i at arbejde i flere forskellige IT-systemer. 
  • Tager initiativ til tæt kontakt med Nordania – fx via besøg ved salgsmøder m.m. 

Har du erfaring med biludlejning eller anden erfaring fra bilbranchen, vil det selvfølgelig være er en god ting, men det er IKKE et must. Det vigtigste er, at du er god til at tale med mennesker, har en god struktur og kan arbejde effektivt med et smil på læben. Det andet skal vi nok lære dig, hvis du er den rette person for os. 

Det får du hos os:
 
  • Du bliver en del af en stor, international virksomhed - og en del af Danmarks største bilvirksomhed
  • En arbejdsplads med gode kollegaer på kontor i København N.
  • Daglig kontakt med nogle af vores vigtigste kunder
  • Løn med bonus efter performance
  • Mange gode fester og sjove personalearrangementer

Arbejdstid- og sted
Startdato er den 1. september, men vi venter gerne på den rette kandidat. 
Arbejdstid er 37 timer om ugen mandag til fredag på kontoret i København. 

Om Enterprise Rent-A-Car 
Enterprise er verdens ubetinget største biludlejningsvirksomhed med over 2 millioner på globalt i over 100 lande. I Danmark drives Enterprise som franchise via selskabet Shared Mobility A/S, der er ejet af Semler Gruppen (DK's største bilvirksomhed), og vi har også franchisen i Norge og Sverige, så du vil få mange Skandinaviske kollegaer. Du vil altså blive en del af den absolutte verdenselite inden for mobilitet! 

Vi startede i Danmark i 2015 og er siden vækstet meget og har også opnået Gazelle-prisen. Vi er i dag ca. 70 medarbejdere fordelt på de tre lande med ca. 10 medarbejdere på hovedkontoret i København. Via Semler Gruppen og Enterprise får du dog over 100.000 ny kollegaer verden over og 4.000 bare i Danmark. 

Ansøgning
Send din ansøgning med vedlagt CV via dette LINK senest den 18. august 2022. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
 
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Anders Hastrup, Commercial Director Scandinavia, på telefon 20 35 53 67.
 
 
 

Address

Enterprise Danmark - København

Banevingen 9

2200 København N