Regnskabsmedarbejder til Enterprise i Skandinavien

Enterprise Danmark - København

Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car-brandet i Skandinavien. Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og kan i dag findes i flere end 100 lande. Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen (Danmarks største bilimportør), som blandt andet driver vores bogholderi, løn- og HR-funktioner.
 
Til at hjælpe os med at holde styr på den voksende mængde opgaver i Danmark, Sverige og Norge, søger vi snarest muligt en kollega til vores økonomiafdeling på Nørrebro.
 
Stillingen
Med reference til vores Financial Controller bliver du en fast del af et lille og dygtigt team, som til hverdag løser selskabets mange forskelligartede opgaver. Opgaverne vil spænde fra mindre ad hoc-opgaver over regnskabsopsætning til controlling og support af vores drift.

Vi tilbyder et varieret job med en stor kontaktflade, hvor du ofte vil være i dialog med vores samarbejdspartnere i organisationen. Vi har korte kommunikationsveje til ledelsen, og den selvstændige og ambitiøse medarbejder vil have unikke fremtids- og udviklingsmuligheder. Vi har en stærk teamånd som blandt andet kommer til udtryk ved vores mange sociale arrangementer.
 
Arbejdstiden er 37 timer om ugen på vores kontor på Banevingen 9, 2200 København N.

En virksomhed i konstant udvikling
Som franchisetager begyndte vi med biludlejning i Københavns Lufthavn i 2015 og har siden udvidet forretningen til i dag at omfatte 13 udlejningslokationer i Danmark, såvel som lokationer i Sverige og Norge. I 2020 modtog Enterprise Rent-A-Car Børsens Gazelle, som hvert år bliver uddelt til de danske virksomheder med størst vækst.
 
Med en bilflåde på mere end 2 mio. biler og flere end 100.000 ansatte er Enterprise Rent-A-Car verdens største biludlejningsselskab. Hvis du vil lære os bedre at kende, er du meget velkommen til at besøge vores hjemmeside.
 
Om dig
Vi forestiller os at du er nyuddannet eller har et par års erfaring fra en økonomiafdeling – gerne fra en mindre virksomhed, hvor du har arbejdet bredt med forskellige opgaver. Derudover er det vigtigt for os at du tænker logisk, er dygtig til Excel og har mod på nye udfordringer.
 
Vi søger dig der er interesseret i at vokse med dine opgaver, har ambitioner og vil tage en aktiv del i vores økonomiafdeling. Vi forestiller os, at du måske har en relevant økonomisk uddannelse med i bagagen, men hvis det ikke er tilfældet, skal vi nok sørge for at lære dig resten – det vigtigste er, at du er motiveret og har lyst til at blive en vigtig del af vores team.

Ansøgning
Start er hurtigst muligt, og vi holder derfor løbende samtaler. Søg derfor gerne allerede i dag. Ansøgningsfrist er den 15. juli 2022. 


Søg venligst online via linket "Send ansøgning" nederst på siden. Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Financial Controller Simon Stougaard på telefon: +45 2179 0410.

Address

Enterprise Danmark - København

Banevingen 9

2200 København N