Regnskabscontroller til Semler Gruppen, Aarhus

Semler Gruppen (ServiceCenter)

Semler Gruppen søger en struktureret og energisk controller til koncernens regnskabsteam, der kan og vil medvirke til at:
 
  • Bidrage effektivt og konstruktivt til udarbejdelsen af koncerns regnskabstal, med udgangspunkt i flere af koncernens selskaber
  • Deltagelse i regnskabsteamets planlægning og optimering af processer med henblik på at effektivisere og optimere den finansielle regnskabsproces
  • Styrke samarbejdet og succesraten i Semler Finans ved at bidrage til god planlægning, dialog og sparring
Jobprofil
Da Semler Gruppens luksusdivision (Porsche, Lamborghini mv.) placeres i nye selskaber og vi får nye forretninger til, søger vi en regnskabscontroller, der bl.a. skal udføre opgaver, som understøtter og styrker de processer, som regnskabsteamet er ansvarlige for. Nogle opgaver løses selvstændigt, i fællesskab med regnskabsafdelingen samt fælles med kolleger bl.a. fra Financial Controlling og Business Partnering, som ligeledes er en del af Semler Gruppens Finans afdeling.
 
Opgaverne hen over året er varierede og vil bl.a. omfatte:
 
  • Være med til at sikre korrekt og rettidig aflæggelse af årsregnskabs- og månedsrapportering
  • Være med til at sikre korrekt periodisering af indtægter og udgifter
  • Være med til at sikre korrekt indregning og værdiansættelse af selskabernes aktiver
  • Være med til at sikre korrekt håndtering af moms og afgifter, samt indberetning af disse
  • Ad hoc assistance ifm. diverse opgaver som løbende tildeles regnskabsteamet
  • I 2022 vil noget af året desuden blive brugt på at implementere nyt finans system Pinewood på vores luksus division samt optimering på Dynamics AX / 365, som bruges på flere andre selskaber i Semler Gruppen.
 
Der vil være en del intern kundekontakt og selvstændigt ansvar på forskellige områder.
 
Deltagelse i faglige seminarer er en selvfølge. Din daglige arbejdsplads vil være Øster Parkvej 12, 8270 Højbjerg.
 
Personprofil
Du har en relevant økonomisk uddannelse på bachelorniveau (gerne HD-R), ligesom du har nogle års praktisk erfaring inden for regnskabsudarbejdelse, finansiel controlling og/eller revision. Du har høj faglig kompetence, gå-på-mod, er god til at kommunikere, har en naturlig troværdighed, humoristisk sans og en fleksibel indstilling. Godt kendskab til ”Dynamics AX / 365” vil være en fordel, men er ikke et krav. Hovedsagen er, at du har flair for at arbejde med tal og regnskabsmæssige processer og altid arbejder struktureret og målrettet med dine og afdelingens opgaver.
 
Som person er du selvstændig og initiativrig, og du tager ansvar og får opgaverne løst - samtidig med at du er serviceminded.
 
Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for både personlig og faglig udvikling og ikke mindst ansvar efter evner i en stor og spændende koncern. Du kan se frem til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet og helhedsorienterede løsninger er i højsædet. Vi har et sundt arbejdsklima med en god dynamik.
 
Vil du være med?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og andre relevante bilag.
 
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte koncern regnskabschef Esben Bonde på telefon 29 43 58 25.
 
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne allerede i dag.
 
 

Address

Semler Gruppen (ServiceCenter)

Øster Parkvej 12-16

8270 Højbjerg