Receptionist til Volkswagen Amager

Volkswagen Amager

Drives du af at yde en en topklasse kundeservice, og motiveres du at af sætte en høj standard inden for kundebetjening? Kan du samtidig se dig selv arbejde sammen med gode kolleger i et bilhus med fart på? Så er du måske vores nye receptionist hos Volkswagen Amager!
 
Om stillingen
Som den udadvendte og opsøgende receptionist for alle kunder i vores forretning er du med til at sikre, at vores kunder får den bedste oplevelse, hver gang de besøger os.
 
I din centrale rolle får du et tæt samarbejde med vores salgs- og servicerådgivere. Du bliver en del af teamet omkring vores showroom/kundeventeområde, hvor du prioriterer, at kundens behov bliver mødt og indfriet. Vores kunders tilfredshed er nemlig altafgørende for os, hvorfor vi altid fokuserer på service, kvalitet og kundebegejstring – og vi søger en profil, som matcher med disse egenskaber.
 
Arbejdstiden er som udgangspunkt enten 37 timer om ugen med fast lukkevagt til kl. 17:30 fra mandag til fredag. Desuden kan der forekomme nogle aftenvagter i forbindelse med aftenevents.
 
Om dig
Du har naturligt flair for at give en god, professionel kundeservice og spreder positiv energi omkring dig med din udadvendte natur. Din arbejdsstil er selvstændig, struktureret og omhyggelig, og du arbejder med stor dedikation, også hvis du har mange bolde i luften. Du har stærke kommunikative evner og trives bedst i en hverdag, hvor du møder og taler med mange forskellige mennesker.
 
Vi forestiller os, at du har kompetencer inden for administrativt arbejde og har lyst til at beskæftige dig med denne type opgaver, da det bliver en fast del af din hverdag. Vigtigst af alt er dog din kundeorienterede tilgang og udstråling - så skal vi nok sørge for at få lært dig resten!
 
Vi forventer desuden, at:
  • Du trives i en travl hverdag med en effektiv arbejdsstil
  • Du arbejder selvstændigt, men motiveres også af at samarbejde med dine kolleger i teamet
  • Du har flair for tal, sans for kvalitet, udviser personligt engagement og forstår at prioritere dine opgaver
  • Du har kørekort (kategori B)
Om os
Vi tilbyder et attraktivt job, som vil være præget af samarbejde med gode kolleger, daglige udfordringer og selvstændige opgaver. Du vil desuden får løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder, samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 2.400 dedikerede kolleger.
 
Lyder dette som noget for dig?
Så søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor. Ansøgninger behandles løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jacqueline Bantz på telefon 4322 3802 eller e-mail jaba@vw-amager.dk.
 

Address

Volkswagen Amager

Englandsvej 437

2770 Kastrup