Receptionist til Semler Retail Odense

Semler Mobility Odense

Motiveres du af at møde nye mennesker og kan du lide at værne om kunderne og sætte en høj standard, når det gælder god kundeservice? Kan du se dig selv arbejde i en udadvendt rolle suppleret med administrative opgaver? Så er det dig, vi leder efter! 

Koordinering og opfølgning i samarbejde med dine kollegaer
Som den smilende og opsøgende receptionist i vores forretning er du med til at sikre, at vores kunder altid får en venlig og professionel modtagelse. Det gør du ved at byde dem velkomne og sørger for at kunden får rette hjælp. Vi har meget fokus på service, kvalitet og kundebegejstring og søger derfor en yderst positiv og serviceminded person til vores team. 

I din centrale rolle får du en bred kontaktflade og et tæt samarbejde med vores salgs- og servicerådgivere samt vores administrative team. Dine arbejdsdag vil inkludere administrative opgaver af varierende art, såsom arkivering af dokumenter, månedlig MasterCard håndtering, lettere bogføring, kundeoprettelser, bestille forsyninger, scanne arbejdskort mv.

Et særligt blik for opfølgning og struktur i en travl hverdag
Som person har du en stor ansvarsfølelse, arbejder struktureret og målrettet med dine ting, og overholder aftalte deadlines. Du er i besiddelse af et godt humør og bidrager til en god omgangstone med fokus på samarbejde. Du skal endvidere kunne se sammenhænge i processer og bidrage til at optimere disse. Som person er du vant til at håndtere fortrolige oplysninger. 

Du trives med administrativt arbejde, hvilket kommer til udtryk i, at du ved hvad det vil sige at levere ordentlig service og kvalitet til tiden. Det er en forventning, at du har erfaring med opgaver i en administrationsfunktion med bl.a. kendskab til ISO, handlingsplaner og referentopgaver. 

Stillingen er 37 timer om ugen.

Vi forventer desuden, at:
  • Du er opsøgende og serviceminded
  • Du har flair for at give god og professionel kundeservice
  • Du trives i en travl hverdag og har en effektiv arbejdsstil
  • Du evner at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med resten af teamet
Det er en fordel hvis du har godt kendskab til Microsoft365 applikationer og har nemt ved at lære nye systemer at kende. Dette er en klar fordel, når du hjælper med at lave præsentationer og organisationsdiagrammer samt beskriver processer, handlingsplaner mv.

Bliv en del af os 
Semler Retail Odense er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og har mere end 2.500 ansatte.
 
Vi gør meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde både gennem nye opgaver, men også gennem videreuddannelse.  Vi tilbyder en god løn, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online ved at klikke på ” send ansøgning” nederst på siden. Ansøgsfrist er den 26 januar.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte filialchef Michael Espersen på tlf. 2326 8540.

Vi glæder os til at høre fra dig! 
 
 

Address

Semler Mobility Odense

Middelfartvej 50

5200 Odense