Projektleder til strategisk forretningsudvikling i Danmarks største bilkoncern

Semler Gruppen

Semler Gruppen er Danmarks største bilkoncern med 2.600 medarbejdere og over 100 års erfaring inden for import og salg af bilmærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, Cupra og Porsche. 

Vores branche er under hastig forandring: bilerne bliver elektriske, kundekontakten digital - vi formidler fleksible mobilitetsløsninger frem for fastlåst ejerskab.

Nu leder vi efter en projektleder og organisator, som kan facilitere og styre de mange forretningsprojekter, der opstår i forbindelse med denne transformation. 

Stillingen
Du er en del af direktionssekretariatet/PMO hos Semler Mobility Import. Du har overblikket over projektporteføljen og sammen med ledelsesteamet, skal du prioritere i projektlandskabet og planlægge den rigtige eksekveringsrækkefølge. 

Derefter organiserer du de rigtige projektgrupper, hjælper dem med struktur og organisering, sikrer fremdrift og foretager løbende afrapportering til ledelsesteamet. Dine interessenter er dedikerede kollegaer i Semler Gruppen, som med hhv. kommerciel og IT teknisk indgangsvinkel er projekternes arme og ben. Slutbrugerne vil fortrinsvis være vores kunder og dygtige forhandlere.

Dine kompetencer            
Stillingen er nyoprettet, men vi forventer, at du som minimum har 3-5 års projektledererfaring og kan præsentere os for konkrete eksempler på dine erfaringer og meritter. En certificeret projektlederuddannelse og erfaring fra bilbranchen er godt - men ikke afgørende. 
Det vigtigste er, at du:
 
  • kan organisere og strukturere projekter af varierende omfang og intensitet
  • bevarer overblikket og ejerskab med porteføljen
  • reagerer hurtigt når du identificerer barrierer for fremdrift
  • er god til at tale med mennesker, også dem du ikke kender i forvejen
  • har indset, at konstruktiv kommunikation er genvejen til de bedste relationer
  • elsker rollen som projektleder og facilitator 

Vi tilbyder
en stilling hvor du sammen med ledelsen og kollegaerne i Semler Mobilty Import, er med til at udvikle fremtidens mobilitetsløsninger i den danske bilbranche. 

I Semler Gruppen forsøger vi hver dag at efterleve værdierne: Ordentlig, Dedikeret, Nytænkende og Glimt i øjet - i forholdet til både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Det skal være udfordrende, men også sjovt at gå på arbejde. 
Vi udgør en social og uformel arbejdsplads med et højt, fagligt niveau. Du vil opleve en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i udførelsen af dine opgaver, men også en masse imødekommende og ihærdige kollegaer, som er parate til at hjælpe dig. 

Rammerne er nyindrettede og moderniserede kontorlokaler i Brøndby, en indbydende kantine, eget fitnesslokale og meget mere. 
 
Tiltrædelse hurtigst muligt. 
Søg venligst stillingen online. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Assistant Kristian Sannemand Lund Kristensen på krkr@smc.dk eller 2921 1323.
 
 

Address

Semler Gruppen

Park Allé 355

2605 Brøndby