Pladesmed til Semler Mobility Aalborg

Semler Mobility Aalborg

Er du dygtig til at bruge dine hænder på værkstedet og motiveres du af at yde kvalitetsarbejde samt god service til kunder? - Så er du måske vores nye pladesmed, som skal være en del af vores dygtige værkstedshold? 
 
Bliv en del af et topmoderne skadecenter
Vi er et professionelt team, som servicerer og reparerer biler fra Volkswagen, SKODA og Audi – biler af højeste kvalitet. Vi er gode til at samarbejde med hinanden og bruger hinandens kompetencer og viden på tværs. Vores faciliteter er fra øverste hylde og vi forventer det samme om din ekspertise. Du får din egen lift og værktøj, og vi arbejder altid ud fra producentens reparationsvejledninger.

Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet omfatter:
  • Booking af egne skader ved maleren
  • Udbedring, adskillelse og samling af skader
  • Kalibrering af undervogn og assistentsystemer
  • Diverse af- og påmontering
Hvem er du? 
Du er uddannet pladesmed og har stor erfaring indenfor faget. Du sætter en ære i at levere den højeste kvalitet hver gang og kan lide en varieret hverdag med stor fokus på opretning. 
Vi har en positiv og uformel omgangstone i virksomheden, som vi ser du bidrager positivt til, og har lyst til at være en del af et topmoderne skadecenter, der har fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø. 

Gode udviklingsmuligheder
Det er vigtigt for os, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse. 
Vi vægter frihed under ansvar, og du vil opleve at du får tilstrækkelig tid til at løse opgaverne, da kvaliteten i arbejdet er alfa og omega. 

En stor og professionel organisation 
Som medarbejder hos os, bliver du en del af Semler Mobility, som udgør 14 forhandlere, og er landets førende forhandler- og servicepartner på Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA samt Ducati-motorcykler. 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel bilkoncern, som tæller over 2.800 dedikerede kollegaer. 

Lyder dette som noget for dig? 
Så glæder vi os til at høre fra dig. Du søger online via linket her. 

Tiltrædelse er hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning til os. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicechef Dennis Birkjær på telefon 4322 3450. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Address

Semler Mobility Aalborg

Ny Kærvej 47

9000 Aalborg