Operations specialist / Biladministration – Semler Premium Sverige

Semler Premium (København N)

Har du flair for administrative processer, kundeservice og blik for detaljerne? Vil du være vores administrative tovholder i forbindelse med både etableringen og driften af Semler Premium Sverige? 

Så bliv en del af vores team, hvor du får en central rolle som den koordinerende blæksprutte, der kan holde overblikket over vores aktiviteter, supportere vores kunder og skabe sammenhæng i teamet. 

Om stillingen
Hos os bliver du et vigtigt bindeled, når du varetager en bred vifte af administrative opgaver og holder det koordinerende overblik i mange af vores aktiviteter. Du vil få en spændende stilling med mulighed for indflydelse og håndtering af vores processer i et nyetableret selskab. Du vil få en stor kontaktflade med både salgsorganisationen, de interne relationer og vores eksterne samarbejdspartnere, og din dagligdag vil byde på mange forskelligartede opgaver.

Eksempler på dine kommende arbejdsopgaver for både Danmark og Sverige er:   
 
  • Indkøb af nye biler fra fabrikkerne
  • Fakturering og registrering af biler
  • Betalinger og afstemning af bank
  • Håndtere henvendelser fra både kolleger og fra kunder
  • Andre administrative kontoropgaver
Om dig
Du har et naturligt positivt drive og evner at arbejde selvstændigt, men også at samarbejde med andre. Vi forestiller os, at du har en udpræget sans for arbejdets kvalitet, flair for tal, og at du forstår at prioritere dine opgaver. Det er helt naturligt for dig at give en god kundeoplevelse, både når du er i dialog med vores interne – men også eksterne kunder/samarbejdspartnere.

Du har et godt humør, er effektiv og fleksibel, mens du besidder en omhyggelig, grundig og systematisk arbejdsstil og arbejder med stor dedikation. Du er nysgerrig og nyder at have mange bolde i luften. Du har sandsynligvis en relevant uddannelse (f.eks. som kontoruddannet), flere års erfaring med lignende arbejdsopgaver, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til bilbranchen i både Danmark og Sverige. Vigtigst er dog dit administrative fokus og lysten til at lære.

Det er en stor fordel hvis du kan begå dig på både dansk og svensk, og arbejdsstedet kan både være Malmö og/eller København.

Om Semler Premium
Semler Premium er en del af Semler Gruppen, hvor vi er ved at opbygge en skandinavisk organisation. Vi forhandler og servicerer mærkerne Porsche, Lamborghini, Bentley, McLaren og Aston Martin.

Løn efter kvalifikationer, og hertil kommer pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder det som noget for dig? 
Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag via linket nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Line Nielsen på telefon +45 53 807 507.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 
 

Address

Semler Premium (København N)

Banevingen 6

2200 København N