Kundesupporter - lån og leasing i nyt finansieringsselskab – Volkswagen Semler Finans Danmark A/S

Volkswagen Semler Finans Danmark

Vil du være med til at sætte dit præg på vores Kundesupport Team og bidrage med din løsningsorienterede og kundemindede tilgang i et ambitiøst finansierings- og leasingselskab? Så er du måske vores nye Kundesupporter.
 
OM JOBBET
Vi har i et stykke tid været i etableringsfasen af vores nye finansieringsselskab, og vi leder derfor efter en kollega, som vil være en del af vores team til at føre de ting vi allerede har skabt ud i virkeligheden. Det vil sige, at du vil lande i et meget dynamisk miljø, hvor der er intensitet og spændende opgaver allerede fra første arbejdsdag.

I Kundesupport er vores primære arbejdsområder administrativ behandling af lån og leasing. Det inkluderer blandt andet:
 
  • Oprettelse og afslutning af leasingaftaler og lån
  • Udstedelse af leasingkoder
  • Håndtering af aftaleændringer samt opfølgning på udløb af lån og leasingaftaler 
Vi har en travl hverdag med mange henvendelser på telefon og e-mail. Med din strukturerede tilgang til dagens forskellige opgaver og via løbende dialog, sikrer vi den bedste oplevelse for vores kunder og forhandlere.

Opgaverne i Kundesupport spænder vidt, hvorfor vi prioriterer at opbygge et team, hvor vi supplerer hinanden både i hverdagen og i perioder med spidsbelastninger. Det er derfor også vigtigt for os, at vores nye kollega har lyst til og prioriterer det gode samarbejde. Samarbejdet bliver også relevant, når du er i dialog med de involverede forhandlere samt andre afdelinger i vores virksomhed.
 
OM DIG

Det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega er: 
  • Løsningsorienteret og struktureret, når du skal finde de gode løsninger for kunder og forhandlere
  • Det er en fordel, at du har erfaring fra bilbranchen eller et leasing-/finansieringsselskab
  • Det er en fordel, at du har erfaring med administrativt arbejde 
  • Du forstår at arbejde efter allerede etablerede processer, men samtidig har et ønske om kontinuerligt at optimere, så vi hver dag kan blive dygtigere og højne servicen over for vores kunder og forhandlere. 
  • Du møder forandringer med et åbent sind.
Med disse kvaliteter vil du passe godt ind i vores team, hvor vi prioriterer et positivt mindset og et optimistisk blik på vores arbejde og samarbejde.

OM OS
Volkswagen Semler Finans Danmark A/S er et joint venture mellem Volkswagen Financial Services AG i Tyskland og Danmarks største bilimportvirksomhed, Semler Gruppen A/S. Semler Gruppen har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi har arbejdssted i Brøndby i et moderne kontormiljø, med bl.a. kantineordning samt gode parkerings- og tilkørselsforhold. Vi tilbyder et uformelt, men fagligt udfordrende arbejdsmiljø blandt dygtige kolleger.
 
ANSØGNING
Lyder dette som noget for dig? Så vil vi glæde os til at læse din motiverede ansøgning samt CV, som du sender til følgende e-mailadresse: recruitment@vwsf.dk. Skriv ”Kundesupporter” i emnefeltet.
 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, så søg derfor gerne stillingen allerede i dag.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Glenn Hilstrøm, Team Lead – Operations (email: Glenn.hilstroem@vwsf.dk).
 
 

Address

Volkswagen Semler Finans Danmark

Park Allé 350A, 1.

2605 Brøndby