Kreativ, udadvendt og engageret barselsvikar til Semler Studio – Vi gør dit budskab levende

Semler Gruppen

Kan du se dig selv producere flotte engagerende videoer? Kan du måske også lide tanken om at udtænke kreative storyboards og føre dem ud i livet i flotte live stream produktioner på YouTube, Vimeo eller Teams?... Så skal du helt sikkert læse videre her.
 
Semler Studio, som er en del af Semler Mobility Import i Semler Gruppen, der er Danmarks største bilkoncern og importør af Volkswagen gruppens bilmærker, søger en kreativ og top engageret barselsvikar til at hjælpe med produktionen af video content og live produktioner.
 
Semler Studio har blandt andet til opgave at understøtte forretningen i Semler Mobility med grafiske produktioner, video content samt live produktioner. Desuden hjælper vi også eksterne partnere med at gøre deres budskab levende i form af liveudsendelser på eksempelvis Instagram Live, YouTube eller Teams.
 
Fælles for det hele er, at vi er meget ambitiøse i vores målsætninger, og generelt er mindsettet, at ”kun fantasien sætter grænser” og sådan skal du også tænke.
 
Du vil i perioden referere til Digital Development Manager – Morten Stadpris og kommer til at indgå i tæt samarbejde med ham, hvor I under hyppige 1:1 samtaler prioriterer og strukturerer dine opgaver.
 
Opgaverne inkluderer blandt andet:
 
  • Produktion af læringsvideoer, produktvideoer eller salgsvideoer, hvor du i samarbejde med forskellige interessenter gennemfører scoping, design og produktion og selvstændigt gennemfører post produktion og faciliterer review af færdige produktioner.
  • Produktion af live events, hvor du i samarbejde med forskellige interessenter planlægger forløbet med alt fra indhold, teknik og selve afviklingen på selve ”live” dagen.
  • Hvis du har færdighederne, vil der også være mulighed for fremstilling af grafiske materialer, som fx posters, roll-ups, nyhedsbreve etc.
 
Du har muligvis arbejdet med produktion af video content før, og har måske erfaring med brug af Adobe Premiere Pro (Pr) eller lignende. Ligeledes har du muligvis kendskab til OBS studio eller vMix i forhold til Live Streams på Instagram Live, YouTube, Vimeo eller Teams. Hvis dit kendskab er lille, så kan du forvente at jobbet vil lære dig en masse nye færdigheder indenfor emnet.
 
Som person er du afslappet, meget udadvendt og kan få folk omkring dig til at slappe af i dit selskab. Du har en naturlig evne til at være struktureret og kan holde hovedet koldt, når tingene strammer til under eksempelvis en liveproduktion. Man kan stole på, at du kan holde snuden i sporet under længerevarende opgaver, og at du færdiggører tingene uden løse ender. Derudover er du kreativt tænkende og kan sætte dit kreative præg på produktionerne, så de bliver så flotte og engagerende som muligt.
 
Stillingen er et barselsvikariat, som er tidsbegrænset til 15 måneder på deltid med 20-25 timer om ugen.
Der kan være mulighed for forlængelse. Du kan i stor udstrækning arbejde når du vil og hvor du vil, men under planlægning, design- og produktionsfaser af video content eller live produktioner, er det naturligvis nødvendigt, at du er fleksibel ift. arbejdstid.
 
Semler Studio stiller computer og det nødvendige software til rådighed ift. at kunne løse opgaverne.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Krüger Stadpris - Digital Development Manager på telefon 2346 3663.
 
Stillingen skal besættes pr. 1. oktober, så hvis det har din interesse og du har evnerne og lysten, så send os din ansøgning og dit CV via dette LINK senest fredag den 19. august 2022 kl. 12.00.
 
 

Address

Semler Gruppen

Park Allé 355

2605 Brøndby