Klargørings agent til Enterprise Biludlejning i Kastrup Lufthavn

Enterprise Danmark - Kastrup

Enterprise Biludlejning Danmark søger en ny kollega til vores klargøringsteam i Kastrup Lufthavn. Stillingen er fuldtidsstilling og vagterne ligger i tidsrummet 7.00 – 23.00.

Kom og vær en del af vores team, og nyd rejsen og de mange kommende succeser sammen med os.
Med en bilflåde på mere end 1,5 mio biler verden over og 84.000 ansatte er Enterprise verdens allerstørste biludlejningsselskab.

Enterprise Danmark er Franchise til Enterprise Corporate. Enterprise i Danmark ejes af Semler Gruppen og er startet op med biludlejning fra Kastrup, Aalborg og Billund lufthavn samt på Nørrebro, for derefter at udvide netværket til hele landet.

I stillingen som klargøringsmedarbejder får du mulighed for at blive en af vores nøglepersoner, når det kommer til at sikre de reneste biler og et højt serviceniveau overfor vores kunder. Du vil få stor indflydelse på at afdelingen i Kastrup når deres mål, som bl.a. er at skabe høj kundetilfredshed og høj medarbejdertilfredshed.

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområde
  • Klargøring af udlejningsbiler
  • Gennemgang af reservationer
  • Kontrolgennemgang af alle returbiler for skader, kørte km, tankindhold etc.
  • Kørsel af biler
  • Betjening af kunder (Hjælpe med returbiler, barnesæder, gennemgang af bil etc.) 
  • Diverse ad hoc opgaver

Som person forventer vi, at du er
  • Serviceminded, positiv og udadvendt
  • Selvstændig i dit arbejde
  • En holdspiller
  • Indstillet på vekslende arbejders tider alle ugens dage i tidsrummet 7-23, alle årets dage, weekendarbejde 2 weekender pr. måned
  • Kan klare lidt frost og kulde, vi arbejder ude hele dagen og i al slags vind og vejr
  • Har kørekort (B)
     
Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads i en international virksomhed, hvor vores kunder og vores medarbejdere er i fokus. Løn iht. DI-overenskomst.

Ansøgning 
Søg venligst online via link på stillingsopslaget, som du finder på www.semler.dk under menuen Karrierecenter/Ledige stillinger.

Ansøgningsfrist er 1. december 2021 og vi kalder løbende ind til samtaler.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte klargøringsansvarlig Andreas Brage på telefon 31672891 eller e-mail anbg@ehiglobal.dk
 
 
 

Address

Enterprise Danmark - Kastrup

Lufthavnsboulevarden 2

2770 Kastrup