Implementerings- og Udviklingskonsulent til Semler Academy

Semler Gruppen

Vil du være med til at sikre grundlaget for den fortsatte succes hos Danmarks største bilimportør og brænder du for at arbejde med implementering af IT-systemer og processer?

Så er du måske den nye Implementerings- og Udviklingskonsulent til Semler Academy.

Har du erfaring som underviser eller erfaring med implementering af IT-systemer kan det være en indgang til jobbet, og har du erfaring fra branchen kan det være en fordel, uden at det dog er et krav.
Det vigtigste er at du kan lide at arbejde med mennesker, og har evnen til at omsætte komplekse opgaver til konkrete handlinger.

Semler Academy er en del af Danmarks største bilimportør, Semler Gruppen. Semler Academy varetager uddannelse for blandt andet Volkswagen, ŠKODA, SEAT, Cupra og Audi.

Som Implementeringskonsulent vil du blive en del af teamet Uddannelse & Implementering under Semler Academy, hvor vi i øjeblikket er 3 Uddannelseskonsulenter og 4 Implementeringskonsulenter.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet. Det er dog vigtigt, at du har en teoretisk ballast til at arbejde med uddannelse/træning og implementering, og at du bibringer både viden og praktisk erfaring, for at kunne lykkes i stillingen.
Implementeringsopgaverne er oftest tværorganisatoriske, og du ville skulle agere i krydsfeltet mellem projektledere, projektejere, direktører og stakeholders på forskellige niveauer, hvorfor erfaring med lignende opgaver kan være en fordel.

Hvad arbejder vi med?
Den primære opgave for dig som Implementeringskonsulent, er planlægning, tilrettelæggelse samt gennemførelse af implementeringer ud mod vores forhandlere.
Implementeringsopgaverne kan være mangeartede, men fælles for dem alle er det, at det grundlæggende handler om at implementere strategiske tiltag som f.eks. nye IT-systemer/processer hos vores forhandlere, så vi derigennem kan hjælpe dem med at sikre, at vores kunder får den bedste oplevelse i mødet med dem.

Ud over onsite træning ude hos vores forhandlere, er en vigtig del af implementeringsopgaverne, udvikling og brug af digitale virkemidler. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med brug og udvikling af bl.a. e-learning, digitale guides, ”live online trainings”, webinarer samt videoproduktion.

Din primære opgave bliver at formidle teknisk og kompleks viden, på en let forståelig og engagerende måde, og derigennem skabe varige forandringer.
Vores tempo er til tider højt, og opgaverne kan skifte i både kompleksitet og omfang. Det er derfor vigtigt, at du trives et omskifteligt miljø og i et team, hvor opgaverne hurtigt skifter, dagene sjældent er ens, og hvor vi af og til ”lægger asfalten mens vi kører”.

Din profil ser måske sådan ud…
 
  • Du har erfaring med uddannelse og træning og har i den forbindelse viden om pædagogik og indlæring
  • Du har erfaring med brugen af digitale medier og udvikling af digitalt undervisningsmateriale
  • Du formår at omsætte teori til praksis
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
  • Du er i høj grad selvledende, og motiveres af at eksekvere og skabe resultater
  • Du er udadvendt og har nemt ved at skabe social kontakt
  • Du er god til formidling og evner at tilpasse din kommunikation til flere forskellige typer af mennesker
  • Du har gerne erfaring fra autobranchen
  • Du har kørekort til personbil
  • Du taler og skriver engelsk

Som beskrevet ovenfor, foregår en del af din dagligdag ude hos vores forhandlere, hvor du underviser 100+ dage om året. Du skal derfor være indstillet på, at du vil have en del rejseaktivitet, og op mod 50 årlige rejsedage inkl. overnatning.

Da der vil være en del rejseaktivitet rundt om i landet, er det derfor ikke så vigtigt, hvor i landet du er bosat. Du skal dog være opmærksom på, at en del af arbejdet stadig vil foregå fra kontoret på Park Allé 355 i Brøndby.

Alt efter din baggrund, dine kompetencer og interesser, vil du have mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen, og være med til at forme og definere de opgaver du løser i teamet.

Vi tilbyder en stilling med spændende udfordringer, stort potentiale samt høj grad af frihed til at præge udviklingen.
Derudover medfølger der firmabil, hjemmearbejdsplads, fri telefon, internet, pensionsordning og fordelagtig sundhedssikring.

Stillingen refererer til teamlederen for Uddannelse & Implementering på Semler Academy.

Hvad så nu?
Lyder det som noget for dig, så skynd dig at søge stillingen online via dette link.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men det vigtigste er at vi finder den rette kandidat. Deadline for ansøgning er 31. august, og vi opstarter samtaler i løbet af september måned.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Teamleder Anders Bertram Mikkelsen på telefon 2525 6000.
 
 

Address

Semler Gruppen

Park Allé 355

2605 Brøndby