Forbereder/planlægger til Semler Retail Hillerød

Semler Retail Hillerød

Vil du være bindeleddet mellem flere af vores afdelinger og med dit overblik og administrative styrke være én af nøglerne til, at vores kunder på eftermarkedet får den bedste oplevelse? Har du en baggrund inden for bilbranchen som f.eks. tekniker, reservedels- eller servicerådgiver og ønsker nu en stilling med fokus på driftsplanlægning og gode kundeoplevelser? Så er du måske vores nye kollega!

OM STILLINGEN
I din tværfaglige rolle som forbereder/planlægger bliver det din vigtigste opgave at sikre, at det bookede arbejde på vores kunders biler, er korrekt, og at alle detaljer er på plads, både før og imens arbejdet på bilen er i gang. Du får stor indsigt i hele vores forretningsdrift og rig mulighed for at have indflydelse på forretningens processer.

Du har dermed en vigtig rolle, hvor du sørger for, at arbejdet forløber på den bedste måde og understøtter en glidende proces. Med dit fokus og flair for struktur er du med til at dine kolleger på værkstedet og eftermarkedet bliver spillet gode, og vi får de bedste forudsætninger for at sikre en høj kundetilfredshed.

I dit arbejde vil du fokusere på, at alle forudsætninger er til stede for, at vores ordrer bliver løst korrekt og på den mest effektive måde.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. konkret omfatte:
  • Afdække bilens servicehistorik, oprette serviceskemaer og behovet for reservedele til arbejdsopgaven.
  • Sikre at de rette medarbejdere er sat på opgaverne.
  • Aktivt være i dialog med kunderne, hvis en opgave/aftale skal ændres eller tilrettes.
  • Ekspedering af internt værksted samt ajourføring af forplukhylder.
  • Løbende AD-HOC opgaver.
 
Vores afdeling består af 3 reservedesrågiver, samt 2 forbereder i vores forberedelsesteam, som sidder med overblikket over værkstedets planlægning via IT-systemet AutoCore Portalen. Det er derfor vigtigt, at man kan se sig selv arbejde digitalt og at man har høje IT-kompetencer og flair for arbejde, med en computer som arbejdsredskab. Alt dette og meget andet løser du i et team, hvor vi har fokus på det gode samarbejde. I stillingen refererer du til reservedelschefen men vil også have en tæt relation til både værksteds- og servicechefen. 

HVEM ER DU?
Som vores nye kollega i teamet er du motiveret af at få dagligdagen til forløbe effektivt og problemfrit for dine kolleger. Du er god til at holde overblik og tager proaktivt ansvar for opgaver og processer, så du er med til at sikre, at alle sager håndteres på den bedste måde og med det bedste resultat for alle involverede. Du navigerer nemt i en travl hverdag, hvor du sørger for at følge de nedskrevne processer, hvorfor det også er vigtigt, at du naturligt arbejder struktureret og med fokus på detaljer.

Vi forestiller os, at du har indgående kendskab til bilbranchen og kommer med en baggrund som enten automekaniker/tekniker eller service-/reservedelsrådgiver. Du har fra dine tidligere stillinger erfaring med at have ansvar for dine egne sager, og du er vant til at arbejde med vores fabrikssystemer (eks. ElsaPro, ETKA, DiSS eller AutoCore Portalen). 

OM SEMLER RETAIL HILLERØD 
Hos Semler Retail Hillerød gør vi meget for, at du kan udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre meget fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 2.000 dedikerede kollegaer.  

LYDER DETTE SOM NOGET FOR DIG? 
Du ansøger online via linket "Send ansøgning" nedenfor.

Ansættelsesstart er hurtigst muligt, og vi afholder derfor samtalerne løbende. Så søg stillingen allerede i dag. 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte reservedelschefen Dalibor Radicanin på telefon +45 8171 2121.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Address

Semler Retail Hillerød

Egespurs Allé 1

3400 Hillerød