Customer Service Representatives søges til Semler Agro

Semler Agro - Vejrup

Brænder du for at have kundekontakt og er skarp til at skabe og vedligeholde kunderelationer? Har du erfaring med salg og service inden for landbrugsområdet,  og ovenikøbet trives med at løse administrative opgaver? - så er du måske vores nye kollega.

Vi søger lige nu to Customer Service Representatives (CSR) med tiltrædelse hurtigst muligt. Den første CSR medarbejder bliver tilknyttet vores øst afdeling placeret i Næstved. Huset er pt. under renovering og flytter lokation til Ringsted om ca. 1 år. 

Den anden CSR medarbejder bliver tilknyttet en af vores 6 Semler afdelinger i vest, som dækker ret bredt fra Fyn til Jylland på landskortet. Vores forretninger er placeret i Brønderslev, Vejrup, Trige, Viborg, Redsted samt Odense. Det er vigtigt for os at understrege, at det er afgørende for os, at vi finder den helt rigtige medarbejder til stillingen. Vi tilpasser herefter arbejdspladsen til den aktuelle bopæl. 

OM JOBBET
I rollen som Customer Service Representative er du med til at fremme kundeværdi på et højt plan til den potentielle kundebase. Dette er primært inden for slid & reservedele samt service, men den samlede forretningsværdi skal ligeledes indtænkes, samtidig med at kundebasen skal forstås bedre end nogen anden konkurrent. Derudover har du fokus på eftermarkedet generelt, herunder Semler Agros hovedleverandører, der inkluderer den traditionelle Precision Ag-del af vores forretning, der nu er "main stream". Med andre ord, vi følger med i branchens udvikling og nyeste teknologi, som er en integreret del af vores hverdag samt kultur.  

Mere konkret vil dine opgaver bl.a. omfatte: 
  • Dialog med kunder om forskellige mulige opgraderinger og teknologiløsninger
  • 80 - 100 tildelte kunder og kundeemner i et tildelt geografisk område, øst eller vest, med fokus på top-50
  • Indgå kunde samhandelsaftaler inden for produkter og serviceydelser
  • CRM- log af den daglige aktivitet og kommunikation, samt indsamling af markedsinformation i dialog med den lokale Semler Agro afdeling
  • Promovere og følge op på specifikke produktkampagner fx. forårs-/efterårsfiltre, fedt, olie, tilbehør, reservedelskataloger
  • Fremme og forklare fordelene ved den udvidede garanti Powergard og andre værditilbud
  • Udarbejde og vedligeholde årlig forretningsplan
  • Sikre en høj kundetilfredshed
 
OM DIG
Vi søger en profil, som har 2+ års erfaring fra en landbrugs- eller have-/park relateret rolle med involvering i aktiviteter såsom salg, service, træning eller andet relateret arbejde. Du kan også have arbejdet som reservedelsrådgiver inden for branchen. 
Du motiveres af at kommunikere med forskellige mennesker og kan i øvrigt kommunikere professionelt på alle niveauer i en organisation, hvor dine fremragende kundeforhold færdigheder kommer til udtryk.

Vi forestiller os, at du er god til at tage ansvar og følge opgaverne til dørs, hvilket indebærer at du er dygtig til at træffe gode beslutninger og har en struktureret arbejdstilgang. Du er resultatorienteret og trives med at arbejde i et travlt miljø, hvor du finder det let at holde det store overblik og håndtere mange opgaver på én gang.  

Vi forventer desuden, at du er en rutineret bruger af IT, såsom Microsoft Office, Navision, OneDrive mv. 

OM OS
Vi er en landsdækkende maskinforretning med mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky og vi har en klar ambition om, at være den bedste samarbejdspartner for vores kunder. Dette kræver blandt andet nogle velfungerende interne specialistfunktioner, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne. 

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med markedets stærkeste brands. Som en del af en stor veletableret organisation får du mange gode kolleger, velordnede forhold, mulighed for personlig og faglig udvikling, og en lang række personalegoder udover en løn, som er i overensstemmelse med dine kvalifikationer.  

ANSØGNING 
Lyder dette som noget for dig? så søg venligst stillingen online via linket på stillingsopslaget her.   
 
Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produkt- og Eftermarkedschef Henrik Clausen på mobil +45 23 27 85 44.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Address

Semler Agro - Vejrup

Vejrup Industrivej 2, Vejrup

6740 Bramming