Business Controller til Semler Agro

Semler Agro - Vejrup

Vi søger en dygtig og udadvendt Business Controller til Semler Gruppens Agro-division. Stillingen er placeret i Semler Agros økonomifunktion. 
 
Jobprofil
Du skal, med reference til økonomichefen i Semler Agro, varetage ansvaret for en god og solid økonomistyring i Semler Agro. 

Stillingens primære formål er at levere fundamentet til, at beslutningstagerne i forretningsenhederne tager deres beslutninger på et dokumenteret grundlag i den samlede værdikæde fra fabrik til slutbruger. 

Semler Agro er i disse år på en særdeles spændende vækstrejse, som kræver indsigt og konstant løbende fokus på performance.  


Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens rapporteringsmiljø 
  • Ansvarlig for vedligeholdelse af udvalgte master data i Business Central
  • Opfølgning på Key Performance Indicators
  • Udarbejdelse af målsætninger 
  • Udarbejdelse af procedurebeskrivelser
  • Deltagelse i udarbejdelse af økonomiske forecast
  • Deltagelse i projekter omkring driftsoptimering
  • Deltagelse i diverse projektopgaver 
     
Personprofil
Du behøver ikke at have erfaring fra branchen, men det er derimod et krav, at du har en god forretningsforståelse og en solid baggrund – såvel teoretisk som praktisk – inden for regnskab, økonomistyring, master data, KPI-styring, rapportering, analyser mv. 

Du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og kan begå dig på mange niveauer i virksomheden, er analytisk stærk samt dynamisk og udviklingsorienteret. Det kræves at du både trives i et team samt med selvstændige opgaver. 

Stillingen kræver at du har solid erfaring med Excel. Det vil desuden være en fordel, at du har erfaring med Business Central som superbruger og har forståelse for den bagvedliggende opsætning. Det vil også være et plus, at du har arbejdet med Jet Reports.  

Arbejdsstedet vil primært være vores lokation i Vejrup nær Bramming. Jobbet vil også til tider medføre besøg hos vores forhandlere rundt omkring i Danmark.  

Der kan for den rette kandidat på sigt blive tale om personaleansvar i stillingen. 


Vi tilbyder
Et spændende og særdeles alsidigt job med en stor kontaktflade og mange udfordringer.

En arbejdsplads i en travl, fremadstræbende og innovativ virksomhed med mulighed for fortsat personlig og faglig udvikling. Desuden tilbyder vi en attraktiv gagepakke.


Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så ser vi frem til at høre fra dig. 

Send din ansøgning allerede i dag!  Vi behandler ansøgninger løbende. 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Frank Strunge Nielsen på telefon 22 16 55 55.
 
 
 

Address

Semler Agro - Vejrup

Vejrup Industrivej 2, Vejrup

6740 Bramming