Automekaniker/Automontør (aftenhold) til Semler Retail Gladsaxe

Semler Retail Gladsaxe

Er du detaljeorienteret og ansvarsbevidst? Og vil du være med på holdet og arbejde med nogle af branchens bedste mærker og nyeste teknologier? Så læs med her.

Bliv en del af et topmoderne værksted
Vi søger netop nu to dygtige automekanikere/automontører til vores aftenhold, som har lyst til at blive en del af et moderne værksted og et professionelt team. Du kommer til at få en bred variation af opgaver, såvel serviceopgaver, mixet op med skrueopgaver.

Du kommer til at indgå i et team af flere dygtige mekanikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice

Du vil i jobbet opleve spændende og udfordrende arbejdsdage, hvor du kan se frem til et tæt samarbejde med dine kolleger. Vi er gode til at dele ud af vores erfaringer og hjælpe hinanden.

Om dig
Som person er du udadvendt og trives med at være en del af et stærkt team, som lægger vægt på performance og resultater – men, hvor det samtidigt er sjovt at gå på arbejde. Du sætter ære i at aflevere et godt stykke arbejde og søger aktivt information på egen hånd. 

Som vores nye kollega er det vigtigt, at du:
  • Har en uddannelse som automontør/automekaniker, gerne med erfaring i Volkswagen, SKODA og Audi - men det er bestemt ikke et krav
  • Er teknisk velfunderet og ansvarsbevidst 
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret 
  • Er en god kollega og en udpræget holdspiller
Arbejdstiden vil være kl. 15.00-00.00. 4 dage om ugen, mandag til torsdag.

Du får gode udviklingsmuligheder og afvekslende arbejdsopgaver 
Semler Retail Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring i bilbranchen og over 2.500 medarbejdere.

Vi er et stort team af medarbejdere, der hver dag møder ind til målet om at skabe gode kundeoplevelser samt glade og tilfredse medarbejdere.

Hos Semler Retail Gladsaxe gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse.

Du vil i jobbet opleve spændende og udfordrende arbejdsdage, hvor du får et tæt samarbejde med gode kolleger.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation. 

Lyder dette som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din ansøgning til os i dag via linket ”Send ansøgning”. Vi behandler ansøgninger løbende.  
   
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Redzep Redzepi på telefon 4322 4314.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 
 

Address

Semler Retail Gladsaxe

Dynamovej 5

2860 Søborg