Automekaniker til aftenhold – Semler Retail Gladsaxe

Semler Mobility Gladsaxe

Er du detaljeorienteret og ansvarsbevidst? Og vil du være med på holdet og arbejde med nogle af branchens bedste mærker og nyeste teknologier? Så læs med her.

Bliv en del af et topmoderne værksted
Hos Semler Retail Gladsaxe søger vi snarest en dygtig mekaniker til vores aftenhold, som har lyst til at blive en del af et moderne værksted og professionelt team. Du vil i stillingen blandt andet komme til at beskæftige dig med Serviceopgaver samt vedligeholdelses arbejde, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice

Du vil i jobbet opleve spændende og udfordrende arbejdsdage, hvor du kan se frem til et tæt samarbejde med dine kolleger. Vi er gode til at dele ud af vores erfaringer og hjælpe hinanden.

Hvem er du?
Som person er du udadvendt og trives med at være en del af et stærkt team, som lægger vægt på performance og resultater – men, hvor det samtidigt er sjovt at gå på arbejde. Du sætter ære i at aflevere et godt stykke arbejde og søger aktivt information på egen hånd.

Som vores nye kollega er det vigtigt, at du:
  • Har en uddannelse som mekaniker 
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret 
  • Er en god kollega og en udpræget hold spiller
Kendskab til Volkswagen, Audi eller ŠKODA vil være en fordel, men er ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, så sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.

Arbejdstiden vil være kl. 15.00-00.00. 4 dage om ugen, mandag til torsdag.

Du får gode udviklingsmuligheder og afvekslende arbejdsopgaver 
Semler Retail Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring i bilbranchen og over 2.500 medarbejdere. Vi er et stort team af medarbejdere, der hver dag møder ind til målet om at skabe gode kundeoplevelser samt glade og tilfredse medarbejdere.

Hos Semler Retail Gladsaxe gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse. 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation. 

Lyder dette som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din ansøgning til os i dag via linket ”Send ansøgning”. Vi behandler ansøgninger løbende.  
   
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Redzep Redzepi på telefon 4322 4314.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
 

Address

Semler Mobility Gladsaxe

Dynamovej 5

2860 Søborg