”SocAIty”-studiet 2021 fra ”&Audi Initiative” belyser den samfundsmæssige dimension af autonom kørsel fra lovmæssige rammer over etiske spørgsmål til digitalt ansvar. I processen har 19 førende eksperter fra Europa, USA og Asien taget udgangspunkt i deres forskellige faglige indgangsvinkler og indledt en diskurs for fremtidens mobilitet. Audi arbejder på at indføre teknologien i andet halvdel af dette årti.

”Efter elektrisk mobilitet bliver den næste og mere radikale forandring omstillingen til intelligente og på sigt selvkørende biler”, udtaler Markus Duesmann, som er øverste chef hos AUDI AG. ”For os er autonom kørsel en nøgleteknologi, som kan gøre trafikken mere sikker og mobiliteten mere komfortabel og inkluderende.” Med CARIAD, som er Volkswagen koncernens softwarevirksomhed, arbejder Audi på højtryk på indførelsen af denne teknologi i anden halvdel af dette årti.

For at opnå en bred accept af selvkørende biler er både den teknologiske udvikling af køresystemerne og den samfundsmæssige dimension af stor betydning: Foruden de lovmæssige og politiske rammebetingelser er også menneskers indstilling af afgørende betydning for, at teknologier som autonom kørsel kan blive en realitet. 19 eksperter inden for videnskab, politik og økonomi har diskuteret centrale problemstillinger vedrørende fremtiden for autonom kørsel – resultaterne er nu blevet offentliggjort af &Audi Initiative i ”SocAIty”-studiet på ca. 70 sider.

Mobiliteten i 2030 bliver mere mangfoldig, opdelt og inkluderende
Studiet beskæftiger sig med tre hovedpunkter: ”Lovgivning og fremskridt”, som blandt andet handler om aktuelle ansvarsspørgsmål, ”Tillid mellem menneske og maskine”, som omhandler de etiske spørgsmål ved autonom kørsel, og ”Opkoblet sikkerhed”, som omhandler relevante aspekter af databeskyttelse og sikkerhed.

”Overordnet set fremkommer et billede af et mobilitetslandskab, som i 2030 ser anderledes ud end det, vi kender i dag, men uden at det bliver science fiction”, udtaler Saskia Lexen, som er projektleder i &Audi Initiative hos AUDI AG. ”Derfor ønsker Audi at skabe passende forventninger til teknologiens mulighederne og grænser i samfundet og skabe tillid.”

En central indsigt fra studiet er, at mobilitetslandskabet i 2030 vil være mere mangfoldigt og opdelt og med mere målrettede mobilitetsløsninger til bestemte situationer. Desuden vil mikromobilitetens mangfoldighed øges – især i byområderne. Efterspørgslen vil desuden i stigende grad blive bestemt af menneskernes placering. I storbyerne er der i stigende grad samme behov: Således har byer som New York, London og Shanghai sammenlignelige grundforudsætninger og behov, når det gælder mobilitet, fleksibilitet og kundeforventninger.

Kina anses som foregangsland for udbredelse af teknologi. Nogle af årsagerne til dette er en konsekvent udbygning af infrastrukturen og stor samfundsmæssige påskønnelse af nye teknologier. Tyskland og Europa, der frem for alt er innovationslande for bilteknologier og serieproduktion, vil ifølge eksperterne dog også spille en vigtig rolle som afsætningsmarkeder om 10 år. Således er de globale rammebetingelser og produktstandarder i hele industrien blevet påvirket af europæisk forbrugerlovgivning og databeskyttelsesregulativer.

Accept afhænger i høj grad af egne erfaringer
I 2030 vil mobiliteten i høj grad være præget af en ny type blandet trafik, hvor selvkørende biler møder biler styret af mennesker. Trafikanterne vil gradvist skulle tilpasse sig og vænne sig til de nye forhold. Prognosen er, at det vil kræve tid for mennesker at vænne sig til denne betydelige kulturforandring og dermed kunne opbygge tillid til selvkørende biler. ”Accepten af og tilliden til den nye teknologi vil kun kunne opnås i tilstrækkeligt omfang ved hjælp af den forventede forbedring af komforten, sikkerheden og tilgængeligheden”, udtaler eksperten Hiltrud Werner, som er leder af den juridiske afdeling hos Volkswagen AG.

Foruden potentialet for en mere effektiv og dermed også mere miljøvenlig trafik kan opkoblede og datadrevne mobilitetskoncepter også få en enormt stor social påvirkning. Dertil hører nye tjenester, der imødekommer menneskers behov og ideelt set kan føre til en ny form for inkluderende og social mobilitet. ”Det handler også om en bedre adgang til mobilitet. Den er nøglen til jobs, medicinforsyning, Clean Food og meget andet”, tilføjer eksperten Huei Peng, som er professor i Mechanical Engineering og direktør for Mcity (en imitation af en by til test af selvkørende biler) på universitetet i Michigan.

Undgåelse af ulykker i stedet for kunstige tankeeksperimenter
”Hvem skal vi undlade at køre ned? Hvis vi fortsat har den agenda, kommer vi ikke et skridt videre”, forklarer Christoph Lütge, som er direktør for Institut für Ethik inden for kunstig intelligens på det tekniske universitet i München. Det er uundgåeligt, at der er dilemmaer i ulykkessituationer, og det er afgørende for forståelsen af de etiske aspekter af autonom kørsel. Men diskussionen om dilemmaerne er ofte følelsesladet og ideologiseret ud fra sikkerhedsmæssige og etiske overvejelser. Eksperterne er derfor enige om, at det næste vigtige skridt må være at konkretisere det etiske grundlag ud fra realistiske situationer og at italesætte de problemstillinger, som virksomheder og lovgivende myndigheder står over for.

Om &Audi Initiative
Audi startede &Audi Initiative i 2015. Med initiativet vil bilproducenten fremme tværfaglig udveksling vedrørende nye teknologier som fx kunstig intelligens og autonom kørsel. Desuden vil man på langt sigt fremme accepten af nye teknologier og etablere en rimelig forventning til mulighederne og grænserne for nye teknologier i samfundet. Med det aktuelle studie ”SocAlty“ har &Audi Initiative sat sig den målsætning at levere et bidrag til den offentlige debat om autonom kørsel og ansvarlig anvendelse i fremtidens mobilitet.

Her kan du finde flere informationer om ”SocAIty”-studiet 
Det komplette studie og yderligere indhold kan findes på audi.com