Ny pris på Audi e-tron

03. juli 2020

Audi

Audi sætter nu prisen ned med 50.000 kr. på elbilen Audi e-tron 55, så prisen fremover starter på 749.990 kr. for en Audi e-tron Prestige 55 quattro.

Audi e-tron er Audis første elbil, der blev lanceret i Danmark i starten af 2019. Modellen introducerede innovativ teknologi som bl.a. opladning med op til 150 kW samt avanceret termostyring for hurtigere opladning, bedre ydeevne og længere holdbarhed. Audi e-tron er blevet taget godt imod på det danske marked, selvom den store SUV ikke er en bil for de fleste. Alene i 2020 er der allerede solgt 180 Audi e-tron.

”Vi tilpasser løbende vores priser til markedssituationen”, uddyber Morten Troest, der er salgschef hos Audi Danmark, ”og vi har fået mulighed for at få flere produktionspladser på fabrikken i Belgien, hvilket betyder, at vi kan få endnu flere danskere ud at køre Audi e-tron.”

Audi har både biler på lager til levering med det samme og kan levere i det tidlige efterår, hvis man bestiller en bil i dag.

Se de opdaterede priser på Audi e-tron på https://prislister.audi.dk/e-tron (konfiguratoren på www.audi.dk vil først være opdateret med de nye priser i næste uge) eller læs mere om Audi e-tron på www.audi.dk/etron

Når du køber en Audi e-tron, medfølger installation af en Clever ladeboks på hjemmeadressen, og du får ubegrænset opladning på din ladeboks og på Clevers netværk til en fast pris på 749 kr. om måneden (Clever Unlimited). Læs mere om opladning med Clever på audi.dk eller i vedhæftede dokument.

Forbrugsangivelser
(Angivelser vedr. strømforbrug er bl.a. afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse samt tilvalgt ekstraudstyr.)

Audi e-tron 55 quattro
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 22,8 (WLTP)

Der tages forbehold for ændringer og fejl.