Audi har haft det bedste første halvår nogensinde

22. juli 2021

Audi

AUDI AG har haft det mest succesrige første halvår nogensinde med hensyn til antal leverede biler. Fra januar til og med juni leverede virksomheden 981.681 biler til sine kunder, hvilket er et nyt højdepunkt for den periode og en stigning på 38,8% i forhold til året før. En betydelig del blev leveret i andet kvartal, hvilket var det bedste kvartal i Audis historie med 518.853 leveringer (+ 46,5% i forhold til året før).

”Takket være en stærk international holdindsats fortsætter vi vores succesrige udvikling i 2021 og kører transformationen fremad med en klar strategi for bæredygtighed, elektrificering og digitalisering,” siger Hildegard Wortmann, AUDI AGs direktionsmedlem for salg og marketing.

I første halvdel af året registrerede premiumproducenten en bemærkelsesværdig stigning i salget, især med hensyn til fuldt elektriske og plug-in-hybridmodeller, med omkring 80.000 leverede biler – mere end dobbelt så mange som i samme periode sidste år (ca. 36.000, en stigning på ca. 122%).

Med Audi e-tron GT, Audi RS e-tron GT, Audi Q4 e-tron og Audi Q4 Sportback e-tron fortsætter Audi med at udvide sin elektriske portefølje i år. Virksomheden har planer om mere end 20 fuldt elektriske modeller inden 2025.

Det høje antal leverede biler går igen i alle salgsregioner. Med 418.749 leverede biler satte Audi ny rekord for perioden (+ 38,4%) på det kinesiske marked. Også i USA havde Audi sit bedste halvår med 121.835 biler (+ 59,9%). Og i Europa udgjorde 351.588 leverede biler en stigning på 32,7% i forhold til året før.

I de seneste måneder har Audi arbejdet intensivt på at minimere effekten af den globale semiconductor-flaskehals. Derfor var virksomheden i stand til at undgå større produktionsstop og øge leveringerne af biler yderligere. Samtidig er det dog tydeligt, at den kommende tid fortsat vil være præget af usikkerhed på grund af Corona-pandemien og semiconductor-flaskehalsen. Produktionen og dermed leveringssituationen ændrer sig løbende i takt med den aktuelle forsyningssituation, og selvom man på Audis fabrikker gør alt, hvad man kan, for at minimere effekten, så forventes det, at leverancen af semiconductors også i den kommende tid vil være udfordret og påvirke produktionen.

”Situationen på verdensplan er fortsat udfordrende. Men den høje interesse for vores brand viser, at vi har de rigtige tilbud og den rigtige portefølje til at se positivt og trygt fremad. Vi vil fortsætte med at vækste markant i forhold til 2020 og 2019,” siger Hildegard Wortmann.