Din fremtid som elev i Semler Gruppen
Elever

I Semler Gruppen har du mange muligheder for at uddanne dig inden for forskellige forretningsområder – afhængig af hvad der passer bedst til din profil og interesser.

Som elev vil du få et stort netværk af kolleger, både når du er på arbejde, og når du er på skoleophold sammen med andre elever fra koncernen. 

På denne side kan du læse mere om dine muligheder som elev i Semler Gruppen og finde ud af, hvad der passer bedst til dig.

Nederst på siden finder du vores ledige stillinger.

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Handelselev hos Semler Retail
Semler Retail Reservedelsrådgiver

Hvert år søger vi handelselever til vores Semler Retail forretninger i hele landet. Som handelselev er der tre mulige retninger at uddanne sig inden for: Reservedelsrådgiver, servicerådgiver og salgsrådgiver. 

Der er tale om en specialsyet uddannelse, hvor du vil blive tilknyttet den velrenommerede skole Business College Syd (Mommark). Her kommer du til at gå sammen med andre elever fra koncernen. Som handelselev hos os får du en praktisk uddannelse samtidig med at du får en certificering inden for et af vores mærker.  

Reservedelsrådgiverelev

Bliv verdensmester i at håndtere og styre vareflowet i forretningen. Og hjælp kunderne med at vælge det rigtige tilbehør og reservedele til at opfylde deres mobilitetsbehov. 

Servicerådgiverelev

Vær en afgørende spiller i forhold til at indfrie kundernes forventninger og behov når bilen skal til service. Sammen med os bliver du ambassadør for fremtidens servicemarkedsløsninger. 

Salgsrådgiverelev

Bliv en del af et kompetent salgsteam og vær med til at repræsentere stærke bilmærker som Audi, ŠKODA, Volkswagen og SEAT. 

 

 

Mick og Robin er henholdsvis reservedelsrådgiverelev og servicerådgiverelev hos Semler Retail Gladsaxe. 

Hør mere om deres hverdag og skoleforløbet i videoen her.

Kontorelev hos Semler Gruppen
Semler Gruppen Medarbejdere1

Vi søger også hvert år nye kontorelever med speciale i administration til start pr. 1. september. Din arbejdsadresse bliver på Semler Gruppens hovedkontor i Brøndby. 

Her vil du få en alsidig uddannelse med varierende arbejdsopgaver. I løbet af de 2 år kommer du til at arbejde i 3 forskellige afdelinger - Det kunne for eksempel være Marketing, IT og Import. 

Hvad siger eleverne? 

Emilie, 1. års kontorelev
Elev2

"Hos Semler har man de bedste forudsætninger for at lære! De lægger stor vægt på at man har det godt og føler sig tilpas i både opgaver og udfordringer".

Christoffer, 1. års kontorelev
Elev3

"Semler gør meget ud af, at vi har berøring med flere forskellige arbejdsgange, hvilket betyder at vi er klædt godt på til fremtiden. Og så er der et bemærkelsesværdigt godt sammenhold blandt eleverne her i Brøndby". 

Elev1

Sara Bagger
2. års Kontorelev

"Som elev hos Semler får man et stort ansvar, og det er nøglen til faglig og personlig udvikling. Med elevrotation får man et bredt kendskab til virksomhedens funktioner, og man bliver kendt med mange forskellige slags arbejdsopgaver. Jeg har særligt været glad for at opleve kontrasten mellem den dynamiske marketingafdeling, hvor ingen arbejdsdage er ens og det statiske arbejde i en salgsafdeling, hvor der er nogle fastlagte rammer for arbejdsdagen".
Hvem er du?
Uddannelseskrav

Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX, HG2, EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX. 

Personlighed

Du brænder for at lære nye ting, har gåpåmod og har en ambition om at udvikle dig i dit arbejde. Vi forestiller os, at du har et godt humør, er smilende og har en udpræget ordenssans.

Forudsætning

Da Semler Gruppen arbejder med biler til dagligt, forudsætter stillingen som elev - hvad enten det er handel eller kontor - at du besidder et gyldigt kørekort i kategori B. 

Interesseret i at blive elev? Find ledige elevpladser her: