Studentermedhjælper med kommunikative evner til Skandinavisk Motor Co A/S – Kundecenter

Skandinavisk Motor Co. (Kundecenter)

Har du lyst til at gøre brug af dine kommunikative færdigheder og hjælpe med at skrive inspirerende indhold til sociale medier for Semler Retail’s landsdækkende bilforretninger? Så bliv en del af vores team, hvor:
 
  • Du er med til at sikre succesfuld og effektiv kommunikation på alle vores digitale platforme
  • Humøret altid er højt og hvor vi brænder for det vi laver
Hvad skal du lave?
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af vores Lead Activation (LA) team bestående af 5 engagerede kolleger, der står for alle sociale medier i vores Semler Retail forretninger - herunder Facebook, Trustpilot og Google Reviews.
 
Din arbejdsopgaver indebærer blandt andet besvarelse af diverse henvendelser fra vores forskellige digitale platforme, korrekturlæsning på nyt indhold samt SEO-optimering og vedligeholdelse af vores hjemmesider. Herigennem er du med til at sikre høj kundetilfredshed og kvalitet, hvilket er Kundecenterets vigtigste opgave.

Hvem er du?
Du er knivskarp til at kommunikere på skrift, og hvis du har erfaring med kommunikation på sociale medier, er det kun et plus. Som person er du udadvendt og en teamplayer, der kan samarbejde på tværs af forskellige faggrupper. Dog kan du også arbejde selvstændigt, når du skal fordybe dig i tekster.
 
Din struktureret måde at arbejde på og din høje detaljesans kommer blandt andet til udtryk ved at du er grundig og leverer høj kvalitet i dit arbejde uden at gå på kompromis med effektiviteten. Dine venner kalder dig måske gramma-freak - vi kalder dig vores gramma-savior, som mestrer at læse korrektur på vores tekster og indhold, inden vi sender det ud i verden.
 
Vi søger en studentermedhjælper, som er i gang med eller er i slutningen af en relevant uddannelse, som kan tage sin viden og erfaring med ind i teamet. Teamet består i forvejen af en Digital Koordinator, Communications Coordinator og 3 Content Creators, hvor forskellige uddannelser og kompetencer har dannet teamet. Du vil primært komme til at arbejde sammen med vores Communications Coordinator.
 
Hvad tilbyder vi?
Fast timeløn med en fast arbejdsplads i Søborg, hvor vi holder til. Du bliver tilknyttet vores Kundecenter, hvor du får 60 andre kolleger fordelt på flere afdelinger, som hver dag brænder for at yde vores kunder den bedste service. Vi arbejder ud fra, at vi samler på gode dage, derfor er humøret altid højt, ligesom tempoet er. Vi er en stor social gruppe, som nyder at være sammen.
 
Arbejdstiden aftales nærmere, men ligger i tidsrummet 08.00 – 18.00 man-fre. Weekendarbejde kan forekomme og aftales med den Digitale Koordinator. Stillingen er på minimum 12 timer ugentligt. Du vil være i dialog med den Digitale Koordinator, hvor vi selvfølgelig også tager hensyn din uddannelse.
 
Lyder det som noget for dig?
Så ser vi frem til at høre fra dig! Søg venligst online via linket forneden. 

Når du ansøger, må du gerne vedhæfte lidt fra din kommunikative del; Hvad kan du, hvad har du lavet, din portefolio - noget som kan inspirere os til, at det netop er dig, vi skal have med på teamet.

Vi behandler ansøgninger løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder René Richardt Knudsen telefon: 4046 9114 el. mail: rekn@semler.dk
 

Adresse

Skandinavisk Motor Co. (Kundecenter)

Turbinevej 9

2860 Søborg