Salgs- og produktspecialist for finsnittere til Semler Agro

Semler Agro - Vejrup

Kan du se dig selv arbejde som nytænkende Salgs- og produktspecialist for en ambitiøs landbrugsvirksomhed i rivende udvikling? Har du erfaring med finsnittere og kan du lide at levere høj kundeservice og skabe langsigtede kunderelationer? Så er du måske vores nye kollega!

Om jobbet
Din primære arbejdsopgaver vil være salg af nye og brugte finsnittere samt udstyr hertil. En stor del af jobbet som vores nye Salgs- og produktspecialist bliver fokus på opsamling af lead og hints fra organisationen og herefter stå for eksekvering af kundekontakt for at øge markedsandelene markant.
 
Du har ansvaret for at tilsikre et godt samarbejde med John Deere og øvrige leverandører, og derudover kommer du til at udvikle og gennemføre kundetræning for finsnittere. Du bliver desuden ansvarlig for demoaktiviteter og demomaskiner samt nyt udstyr, og ikke mindst agere som bindeled mellem salg og service.
 
Du får Danmark som arbejdsområde, hvor du kommer til at have tæt samarbejde med vores afdeling for brugte maskiner og finsnittere i Vejrup. Hertil kommer, at du vil få en fast base på én af vores lokationer tættest på dig.
 
Profilen vi søger
Vi forestiller os, at du bor på Fyn eller i Jylland og du har indgående kendskab til landbruget - herunder finsnittere - og brænder for landbrugsmaskiner. Herudover har du tidligere erfaring med salg af serviceydelser, koncepter og løsninger, hvor tilliden til dig som person har været afgørende for din succes.
 
Du motiveres af nye udfordringer samt udsigten til at være med på en vækstrejse i en ambitiøs virksomhed. Du er initiativrig, besidder evnen til opsøgende salg og du sætter en ære i at levere en unik kundeoplevelse, hvor salg og service er på højeste niveau, hver dag – hele dagen.
 
Da du kommer til at arbejde i vores nye CRM-system, er det vigtigt at du som person er engageret, struktureret og er god til at afslutte igangværende opgaver. Du evner at kunne arbejde selvstændigt, men fremfor alt fungerer du godt i samspil med andre og er positivt indstillet, selv under pres. Du skal kunne kommunikere på engelsk i skrift og tale, da der vil være en del kommunikation med John Deere. Kendskab til finansiering og leasing er en fordel.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med markedets stærkeste brands, gode kolleger og mulighed for personlig og faglig udvikling. Derudover vil du arbejde i et godt uformelt miljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar og hvor god tone og humor vægtes højt i hverdagen. 
 
Du bliver en selvstændig del af et velfungerende salgsteam i en meget ekspansiv virksomhed, som er Danmarks største inden for sit felt.

Om Semler Agro 
Vi er en landsdækkende maskinforretning med mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky og vi har en klar ambition om, at være den bedste samarbejdspartner for landbruget. Dette kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne.

Lyder dette som noget for dig?
Så søg allerede i dag via linket "Send ansøgning". 

Vi behandler ansøgningerne løbende. Forventet ansættelsesstart efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Jan Bjerg på 20 47 92 56 eller på jbj@semleragro.dk

Adresse

Semler Agro - Vejrup

Vejrup Industrivej 2, Vejrup

6740 Bramming