Salesforce Administrator til Semler Mobility

Skandinavisk Motor Co.

Vil du være med til at løfte visionen om at blive den førende kundecentrerede virksomhed inden for mobilitet? Og brænder du ligesom os for at arbejde med Salesforce? Vil du være en del af et team, som er i færd med at skabe branchens bedste kundeplatform?  

Kan du sige ja til det? Så er det dig vi leder efter!

Hvad går det ud på?
Vi søger en Salesforce profil, som skal være med til at løse en række kunderelaterede opgaver for hele Semler Gruppen og vores forhandlere. Vi er i gang med en digital transformation og har pt. fokus på følgende i Salesforce:
 
  • Opbygning af et 360 graders kundeoverblik 
  • Lead & Opportunity Management 
  • Case Management
  • Consent Management
  • Nyhedsbreve og Customer Journey’s
Du bliver en del af vores stærke Salesforce team, der har ansvaret for blandt andet at videreudvikle og vedligeholde vores Salgs-, Service-, Marketing og Community Cloud.  Stillingen ligger i Semler Mobility’s Tech.-afdeling.

Som Salesforce Administrator bliver du medansvarlig for at drive den fremtidige udvikling af vores Salesforce platform og vil samarbejde med en række kollegaer på tværs af organisationen, for at identificere og implementere nye forretningsprocesser inden for salg, service og marketing.  

Du vil, i det daglige, komme til at arbejde tæt sammen med vores administrator, med udviklere og arkitekter indenfor Salesforce, samt med vores eksterne implementeringspartner. Du vil også få et tæt samarbejde med Product Owners og vores tekniske projektledere i forbindelse med at indsamle krav og beskrive user stories.

Hvem søger vi?
Dette er en hands-on rolle, hvor du får ansvar for konfigurering af Salesforce platformen - primært Sales og Service Cloud.  Vi forventer ikke en IT-profil med udprægede programmeringsevner. Så længe du har dine Excel- og datakundskaber i orden, skal vi nok bygge på dig med spændende udvikling. 

Vi forestiller os, at du har følgende faglige kvalifikationer med i rygsækken:   
 
  • Et bredt kendskab til Salesforce platformen med hands-on erfaring fra en lignende stilling, enten som administrator eller konsulent 
  • Certificeret Salesforce Administrator
  • God forståelse af Salesforce platformen, hvor du kan bygge custom apps, objekter, workflows, formula fields, custom views samt rapporter og dashboards. Har du også kendskab til Community Cloud og Marketing Cloud er det en fordel  
  • God forståelse for data og erfaring med brugen af Data Loader
  • Erfaring fra bilbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Du har, som person, en høj detaljeorientering. Du elsker at fordybe dig i opgaverne, og rutineopgaver keder dig ikke, da du får muligheden for at blive endnu bedre og specialisere dig. Du vil få mange inputs fra forskellige stakeholders, og du vil skulle jonglere de mange oplysninger og konvertere dem til forretningsorienterede løsninger. Derfor er din forretningsforståelse helt essentiel, og for at få denne forståelse, forudsætter det en opsøgende nysgerrighed fra din side. 

Derudover stortrives du med en struktureret arbejdsdag. Din evne til at skabe og opretholde struktur, er vigtigt i forhold til at bevare overblikket og nå deadlines for de opgaver du arbejder med. På den måde arbejder du altid med høj kvalitet i fokus og kunden som det vigtigste element i dine løsninger.

Hvem er vi?
Semler Mobility er en del af Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler bl.a. af mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT med ca. 2.500 ansatte. 

Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på, udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Som de førende på markedet, har vi de bedste forudsætninger for at geare os til en mere teknologisk fremtid med f.eks. el- og selvkørende biler. Derfor skal vi digitalisere og optimere måden, vi arbejder på i vores forretning.

Vil du være med?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Vil afholder samtaler løbende så søg allerede i dag. Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Hansen på telefon +45 24404471.

Du ansøger via linket "Send ansøgning".

Adresse

Skandinavisk Motor Co.

Park Allé 355

2605 Brøndby