Klargøringsmedarbejder til Audi Gladsaxe

Audi Gladsaxe

Audi Gladsaxe udvider vores klargøringsafdeling og vi har dermed behov for endnu en kollega i klargøringsteamet. Teamet består i dag af 6 medarbejdere, som sørger for at klargøre nye- samt brugtvogne af vores bilmærker Audi, Volkswagen og Skoda.

Jobbet
Du bliver en del af et kompetent team, som sætter en ære i at sikre en høj service og hjælper med at klargøre biler til vores kunder såvel som interne biler. Dine daglige opgaver er for eksempel polering af biler, nano behandlinger, rens af bilsæder mv. Sammen med klargøringsteamet vil du stå for at modtage nye biler fra fabrikkerne, diverse opgaver omkring ejendommen samt muligvis hjælpe mekanikerne på værkstedet med lettere montørarbejde. 

Din profil
Det er utrolig vigtigt, at du som person er serviceminded og kvalitetsbevidst – også når det går stærkt, da kundetilfredsheden er altafgørende for os. Du kan forvente en hverdag, hvor du har flere forskellige ansvarsområder i forretningen samt praktiske opgaver, men dette er ikke en udfordring for dig, da du trives med selvstændigt arbejde og er omstillingsparat. 
Det er et krav, at du har minimum 1 års erfaring fra en lignende stilling.

Vi forventer desuden, at:
Du bidrager med godt humør og gå-på-mod 
At du har evnen og lysten til at arbejde i team med højt tempo og er mødestabil
Har kørekort til personbil

Opstart er medio august/primo september 2020. Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen inden for tidsrummet kl. 07.00 – 18.00, hvor det er en fordel, at du er fleksibel. 

Vores strategi er dig  
Hos Audi Gladsaxe arbejder vi med mennesker og ved, at de rette medarbejdere sikrer vores kunders tilfredshed og er med til at definere, hvad en god arbejdsplads er. Vi tilbyder et spændene job med en vigtig rolle i et dynamisk hus, med nogle af Danmarks førende eksklusive bilmærker.
 
Er du vores nye kollega?

Så vil vi glæde os til at se din ansøgning. Du søger online via linket ’send ansøgning’ forneden. 
Ansøgninger evalueres løbende. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Blerim Ahmedi på mail blah@audi.dk. 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Adresse

Audi Gladsaxe

Turbinevej 1

2860 Søborg