Java udvikler til automatiseret test hos Semler IT

Semler IT

Har du stor erfaring med at udvikle automatiseret test? Er du motiveret af at skulle starte i en nyoprettet afdeling? Kunne du tænke dig at være med til at sætte automatiseret test på dagsordenen i Semler IT, hos Danmarks største bilimportør? Så er du muligvis vores nye kollega.

Om stillingen
Semler Gruppen er påbegyndt en spændende rejse, hvor vi skal digitalisere og optimere måden, vi arbejder på hele vejen rundt i vores forretning. Du vil indgå i vores testafdeling, som er startet op i juni 2019, og du bliver en del af Semler IT’s udviklingsafdeling. Du vil samarbejde med alle vores dedikerede teams, hvor hvert team har ansvaret for et eller flere af vores systemer. Udviklingsafdelingen består af 42 medarbejdere – inkl.  eksterne konsulenter, derudover er der mellem 15 offshore konsulenter tilknyttet. Du får mulighed for at arbejde med de mennesker, der udvikler løsninger i et omfattende systemlandskab, der understøtter processer fra bilfabrik til slutkunden.

Semler Gruppens IT-landskab består hovedsageligt af egenudviklede løsninger, men også af standardsystemer, f.eks. Microsoft Dynamics AX, Microsoft 365 og Salesforce. Løsningerne spænder teknologisk fra mainframe og Java back-end til web front-end bundet sammen i en Serviceorienteret arkitektur.
Din opgave bliver at sikre, at vores kunder får IT-løsninger, der opfylder forventningerne til kvalitet og til aftalt tid. Du vil være en vigtig person, som skal være med til at udvikle automatiserede tests på relevante områder af vores systemer.
Vi benytter Selenium Webdriver til at udvikle vores UI automatiserede tests med, og SoapUI til at teste vores services med.

Dine arbejdsområder vil bl.a. indbefatte:
 
  • Udvikle automatiserede tests i Java
  • Deltage i arbejdet med at udvælge testcases, som skal automatiseres
  • Finde relevante testdata til de automatiserede tests
  • Være ansvarlig for afviklingen af vores automatiserede testsuiter
  • Opfølgning på resultatet af en given automatiseret test
 
Om dig
 
  • Du har 1-2 års erfaring som Java udvikler
  • Det er et krav, at du taler og skriver dansk flydende
  • Du behersker også engelsk, da vi samarbejder med et offshore team
  • Kendskab til Selenium Webdriver
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til REST og SOAP API’er
  • Kendskab til Git og Bitbucket eller lignende versionsstyringsværktøjer
  • Du er hjemmevant i HTML og CSS

I dit arbejde er du struktureret og kvalitetsbevidst med en udpræget detaljeorientering. Du er god til at identificere faldgruber og tage de nødvendige skridt for at undgå dem. På den måde er en løsning tæt på bullet proof, når den er kommet forbi dig.

Personlige kompetencer
 
  • Selvstændig og proaktiv
  • God til at samarbejde med brugere og interessenter
  • God til at bevare ro og professionalisme - også i vanskelige situationer
  • Vedholdende og resultatorienteret og evner at drive opgaver hele vejen til afslutning

Vi tilbyder
 
  • Udfordrende job i en afvekslende hverdag 
  • Mulighed for stor indflydelse, da organisationen er flad og vi er i gang med en transformation
  • At blive del af en familieejet virksomhed, hvor der er høj anciennitet med god work/life-balance, og som er i stor vækst
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling

Om os
Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring bl.a. inden for import og salg af biler. Semler Gruppens portefølje er under udvikling og favner i dag bl.a. områder med selvkørende biler og Big Data projekter. Vores beslutningsveje er korte og miljøet uformelt. Det betyder, at du selv er med til at sætte dagsordenen.
Din daglige arbejdsplads er Banemarksvej 4 i Brøndby, men i løbet af 2020 flytter vi til Park Allé 355, også i Brøndby.

Ansøgning
Lyder dette som noget for dig? 
Ansættelsesstart er hurtigst muligt, og derfor afholdes samtalerne løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning via linket "Send ansøgning".

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Test, Claus Thornberg Højmann på telefon +45 30 43 99 09 eller mail clhj@semler.dk.
 
 

Adresse

Semler IT

Banemarksvej 4

2605 Brøndby