Distriktschef til Field Force Team (Group After Sales) – Semler Mobility

Semler Gruppen

Semler Mobility revitaliserer og optimerer servicemarkedsindsatsen på servicepartner niveau. Vi søger derfor en Field Force Distriktschef, som skal indgå i vores nye Field Force Team, bestående af 4 andre distriktschefer.  Vi er bilbranchens mest ambitiøse team af servicemarkeds distriktschefer, som arbejder med salg og forretningsudvikling på tværs af Semler koncernens brands og partner net.

Om stillingen
I samarbejde med dine team medlemmer, skal du skabe bedre top og bundlinje for den enkelte forhandler og servicepartner. Med en udefra-ind approach og med kunden i centrum, skal du kunne identificere udviklingspotentialet for alle salgs- og proces relaterede dele af servicemarkedet.
Du får egen portefølje af partnere, som du skal servicere og hjælpe til bedre resultater - og du er en succes, når de efterspørger dine kompetencer og indsats. Der er tale om et meget frit job med mange partnerbesøg og derfor også mange dage på landevejen. Så er du vild med at du ikke ser de samme mennesker hver dag og samtidigt skabe resultater igennem andre mennesker, så er dette job lige noget for dig.

Om dig
Du har en løsningsorienteret og ”forward leaning” stil og indstilling til opgaver og samarbejde. Man mærker dit engagement som er krydret med en ydmyg tilgang til de mange samarbejdspartnere. Du evner at tænke ud af kassen og samtidigt være struktureret i det daglige arbejde med partnerne, så aftaler og opgaver ikke falder imellem to stole. 
Den rette kandidat evner at coache og motivere kollegaer og servicepartnerne til at gøre en forskel og dermed skabe resultater på alle niveauer. Du trives med at arbejde selvstændigt og være empowered til selv at tage beslutningerne, når behovet er der.

Ud over dette forventer vi at du…
 
  • Har virkelig god forretningsmæssig forståelse
  • Stærke analytiske evner indenfor tal og processer
  • Motiveres ved at skabe resultater igennem andre mennesker

Om Semler Gruppen 
Field Force Teamet er en del af Group After Sales i Semler Gruppen. Vores opgave er at supportere og stimulere servicemarkedet hos forhandlere og servicepartnerne for derigennem at sikre en bæredygtig forretning, både hos Semler Gruppen, forhandlere og servicepartnerne.

Semler Gruppen er Danmarks største bilkoncern med 2.400 medarbejdere. Vi har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, SKODA og SEAT i en branche, der er i en rivende udvikling.
Vi tilbyder en stilling med spændende udfordringer, stort potentiale samt høj grad af frihed til at præge udviklingen. Hertil kommer pension, sundhedssikring og en hel del andre meget fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder det som noget for dig?
Så vil det glæde os at høre fra dig. Søg stillingen via linket "Send ansøgning". 

Ansøgningsfrist er den 16. august 2020. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Team Leader Thomas Garder Hansen på telefon 20 34 02 40.

Adresse

Semler Gruppen

Park Allé 355

2605 Brøndby